lørdag den 9. januar 2016

Og Julen varer lige til Påske....

Selvom vi har haft en rimelig stille og fredelig julemåned uden de store konflikter, så skal vi også huske på at Anders stadig skal forberedes (og gerne op til flere gange), når der sker noget nyt. Hos os varer Julen lige til Hellig 3 Konger. Så kigger vi i kalenderen og ser hvornår der er mulighed for at tage julepynten væk. (Og JA - vi har temmelig mange kasser med julepynt, der skal sorteres og pakkes væk, så det tager liiiiige nogle timer).

Det skulle så være i denne her weekend - der var blot det "lille" problem" at vi synes, at vi i mandags havde informeret om, at nu ville vi til at fjerne julepynt. Da vi så igen nævnte i går, at vi ville pakke Julen væk i dag lørdag - blev Anders ked af det, for det vidste han bestemt ikke noget om - og det var han bare ikke klar til!!!!! Vi har så indgået det kompromis at jeg fjerner pynten i køkkenet - og så tager vi fat på projekt "Pakke-julepynt-væk" i morgen søndag og ser hvor langt vi kommer :-)