fredag den 9. november 2012

Englesind

Jeg har netop med stor interesse siddet og læst en hjemmeside på nettet, der hedder Englesind. Siden blev oprettet helt tilbage i 2001, hvor familien fandt ud af at deres datter Sofie var autist. Løbende er der skrevet lidt på hjemmesiden, der kort og præcist kommer ind på emner som stress, dagsprogrammer, forventninger, krav, søskende osv.

Link til hjemmesiden kommer her; http://www.englesind.dk/


Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd

"Kom godt ud af det - om håndtering af problemskabende adfærd" er en skøn lille pjece skrevet af psykolog Bo Hejlskov Jørgensen. Pjecen, der først og fremmest henvender sig til lærere og pædagoger, giver et skønt indblik i hvordan man kan forstå og håndtere evt. problemskabende adfærd hos børn med udviklingsforstyrrelser.

Pjecen beskriver kort, hvad problemskabende adfærd er, hvad der udløser den, hvilken funktion den har samt hvilke pædagogiske handlemuligheder der er.

Det er en lille letlæst pjece, som jeg bestemt også synes at forældre bør læse, da det giver et meget godt indblik i hvordan og hvorfor vores børn nogle gange reagerer som de gør. Jeg har læst den flere gange nu og hver gang giver pjecen stof til eftertanke.

http://hejlskov.se/KomGodtUdAfDet.pdf


Og så kan den også være rigtig god at give til lærerne på skolen eller til andre der til tider står med ansvaret for dit barn :-)

torsdag den 8. november 2012

Ny bog på min juleønskeseddel :-)


"Kurt kom forbi" er et supergodt indslag om Mette Vinkler og hendes familie, hvor det ene barn har autisme og det andet barn har Tourette Syndrom. Indslaget viser ganske tydeligt, hvordan det kan være at have børn med flere diagnoser og hvilken indflydelse det kan have på familielivet.

http://www.tv2oj.dk/arkiv/2012/11/2?video_id=31764&autoplay=1

Mette Vinkler har netop udgivet bogen "Lille menneske hvad nu". Læs mere om bogen her; http://www.atfavne.dk/


Det er helt sikkert en bog, der står øverst på min ønskeseddel til jul :-)