Vi mærker tydeligt herhjemme at hans stress-tærskel er meget mindre. Der skal ikke siges noget "forkert" - vi må ikke gå i vejen for ham - hvis han er gået højre om os for at komme ud på toilettet, skal han samme vej forbi os tilbage igen. Det kræver store veksler for os alle, men nok mest af lillebror og storesøster lige p.t. Vi voksne har lidt nemmere ved at forstå hans stress og kan nemmere bære over med ham.
Derfor er det nok heller ikke i år at disse glimmer-juletræer kommer i spil. Rikke og jeg fandt dem ellers i starten af ugen og blev hurtigt enige om, at de var perfekte som skov i vores nisselandskab, men jeg tror bare vi gemmer dem til næste år. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt og især ikke efter at han var blevet meget frustreret over en bordløber med glimmer på skolens teamkontor i går, der resulterede i at han blev meget ked af det, låste sig inde på toilettet og ikke nåede med til fredagens timer i svømmehallen som ellers er det bedste han ved.
