fredag den 19. oktober 2012

Nedsmeltninger





Følgende tegning er fundet på siden Autism Discussion Page på Facebook.


Tegningen viser noget af det, der kan være meget typisk for autister. I skolen, på besøg hos venner og familie osv. viser barnet sig, som et helt almindeligt barn, hvor der ikke er frustrationer etc. Når man fortæller om de eksplosioner, der kan opstå, er svaret ofte at "Nej - han er da så sød her og sådan opfører alle børn sig en gang imellem"  Underforstået, at det er dig som mor, der ser spøgelser alle vegne...............

Det er bare sådan, at mange børn med autisme virkelig "samler sig" og gør sig umage for at holde igen, når de er ude, men de opsamler en masse stress. Når de så kommer hjem i deres egen sikre zone, eksploderer børnene, for hjemme i deres egen sikre zone, "tør" de give slip for alle deres følelser.

Det er det, der er meget svært for vi forældre, for det er oftest kun os, der ser disse udbrud, og så er det jo rigtigt nemt at sige for andre folk, at det må være forældrene, der er noget galt med.........sådan er det bare ikke!!!! Hvis udbrudene først kommer, når barnet er kommet hjem, er det fordi barnet er trygt derhjemme og tør  give slip.

Hvilke løsninger er der så? Hvordan undgår vi at disse nedsmeltninger kommer? Under alle omstændigheder skal man være klar over, at har man været afsted og barnet har været "på" i længere tid, så vil det være godt at minimere kravene bagefter. Hvis f.eks jakken bliver smidt lige inden for døren, i stedet for at blive hængt på plads, så er det nok ikke lige nu, man skal tage konfrontationen herom. Det gælder om kravstilpasning..........lad barnet få ro, lad barnet sidde med sin ynglingsaktivitet (f.eks. nintendoen) i fred og ro uden forstyrrelser og med et minimum af krav. 

Samtidigt er det vigtigt at tænke tilbage......ikke kun på hvad det var der udløste vredesudbruddet her og nu, men vigtigst (synes jeg), hvad var det, der stressede barnet undervejs? Var der for mange mennesker, for megen larm, grimme lugte, ingen sted at trække sig tilbage til, dårlig forberedelse af barnet på, hvad der skulle ske etc.? Ved at se tilbage kan man nogen gange se et mønster og på den måde reducerer kommende eksplosioner.














4 kommentarer:

  1. Sikke et godt indlæg. Præcis som vi også kender det.

    SvarSlet
  2. Han er simpelthen så god ham der har den side! Fedt du deler

    SvarSlet
  3. Ja, han får tingene sat i perspektiv og jeg synes bare jeg får flere AHA-oplevelser hver uge med de ting han skriver.

    SvarSlet
  4. Åh, her har jeg bare så mange ting jeg vil skrive. Men jeg ved ikke lige, hvor jeg skal starte.

    Men det er bare så vigtigt, at barnets omgivelser tilpasser kravene til barnet, så man undgår affekt og nedsmeltninger.

    Juniors gamle skole formåede ikke denne opgave, og det resulterede i at Junior stak af i affekt mange gange. Og skolens holdning var, at det var Junior, der var problemet.

    Jeg vil ikke påstå, at man kan undgå affektudbrud uanset hvor pædagogisk man end er i sin tilgang til barnet, men man kan helt sikkert nedbringe omfanget. Livet er jo fuld af tilfældigheder og der sker ting, som vi ingen indflydelse har på og som kan stresse et sårbart barn.

    SvarSlet