Dette skriv er mit indlæg nr. 100 på bloggen. Jeg synes, den bør markere noget specielt og derfor har jeg valgt at fokusere på Anders´ fremgang de sidste 16 måneder.
For 16 måneder siden stod det helt galt til i vores lille familie. Anders havde det rigtigt skidt. Han kunne ikke sove om aftenen/natten - faldt ofte først i søvn kl. 05-06 om morgenen og sov så til over middag. Han var træt og sur, når han vågnede, og ville ingenting. Han levede at Mathilde kakaomælk og Marabou Chokolade.
Jeg var sygemeldt med en svær depression og kunne derfor ikke fokusere på at hjælpe ham videre.
Storesøster blev inadvendt - ønskede ikke legekammerater med hjem - havde heller ikke lyst til at komme med andre hjem. Hun ønskede blot at komme hjem fra skole, tror jeg, for at "holde øje" og for at vide, hvad der skete i huset.
Lillebror blev meget kontaktsøgende og trodsig. Vi kontaktede hans børnehave for at høre om de kunne mærke en forandring på ham, men det kunne de heldigvis ikke - de lovede dog at være meget obs på ham.
For 16 måneder siden tog vi den beslutning at tage Frit Skolevalg. Det er blevet lidt af en milepæl for os og siden har vi alle fået det bedre. Nedenfor har jeg listet de første 50 punkter op jeg umiddelbart kan komme i tanker om, hvor Anders har forandret sig positivt:
Kan opholde sig på badeværelset
Laver stort på toilettet i stedet
for på gulvet
Vil tørres, når han har været på
toilettet
Tisser på toilettet i stedet for
på gulvet
Vasker en gang imellem hænder…
Går i karbad
Bruger ikke længere flere timer
på at komme i karbad
Kan sidde i karbadet i over en
time og ”hyggepjaske”
Vasker hår
Dykker under vandet
Tager tøj på
Bruger andre sofaer i stuen end
”hans”
Spytter ikke længere
Vil gerne have redt håret
Vil gerne have ”sat” håret af
storesøster
Vælter ikke længere stole i
frustration
Tømmer ikke længere lillebrors
legetøjskasser i frustration
Tømmer ikke længere mit klædeskab
i frustration
Kan gå igennem døren fra stuen
til køkkenet, hvis han leger med søskende
Spiser ikke kun Marabou chokolade
Drikker ikke kun Mathilde
kakaomælk
Kan dele en rulle chokoladekiks
med andre
Drikker vand fra flaske
”Banker” ikke længere på alle
døre han går forbi
Bruger ikke længere halve timer
på at løbe frem og tilbage fra punkt A til B
Smider sig ikke længere på gulvet
i frustration og ”hiver” efter vejret
Bruger fodtøj
Bruger flyverdragt
Bruger jakke
Spiser havregryn med sukker og
mælk
Spiser toast med pålægschokolade
Spiser ris med Heinz ketchup
Spiser pasta med Heinz ketchup
Hopper i trampolin i haven
Gynger i haven
Accepterer at vi flytter hans
Skylander-figurer
Lægger sig til at sove FØR midnat
Vågner frisk om morgenen
Lægger sig ofte til at sove, når
vi be´r ham om det
Kan falde i søvn uden lyden af
fjernsynet i baggrunden
Lægger sig til at sove i
soveværelset i stedet for på sofaen i stuen
Bider ikke længere så meget i
hans tånegle
Har ikke længere langvarige
farvel-ritualer
Er nogenlunde klar, når taxaen
kommer om morgenen
Kan tage hans nintendo med ud af
huset
Kan tage hans mobil-telefon med
ud af huset
Tager sikkerhedssele på i bilen
Behøver ikke nødvendigvis se et
tv-program færdig, før han kan lave et ”skift” til en anden aktivitet
Kan godt acceptere at vi andre
ser et tv-program, han ikke er interesseret i
Smider ikke alt tøjet med det
samme, han kommer hjem fra skole
De ovennævnte 50 punkter kan sikkert for nogle virke som noget fuldstændigt sindsygt ikke at kunne for en dreng på 8 år. For os har det været hverdag - en ganske almindelig hverdag på godt og ondt. Jeg kan huske at min kæreste på et tidspunkt sagde til mig, at han egentligt godt gad prøve, hvordan det var, at leve i en ganske almindelig børnefamilie. Vi anede simpelthen ikke hvad "almindeligt" var, for vi havde jo vænnet os til Anders´ små "særheder" lige så langsomt igennem nogle år, før det gik op for os, da han startede i skole, at hans små særheder udsprang sig af at han har autisme.
Engang imellem kigger vi på hinanden og siger: "Kan du huske for lidt over et år siden, hvordan vores liv var dengang"?........og vi ryster bare på hovedet. Jeg ved at nogle af jer, der læser med her, heller ikke vil kunne forstå det. Det forventer jeg heller ikke, men ved at læse ovenstående liste igennem, glædes jeg umådeligt meget over den positive udvikling, Anders har gennemlevet. Og grunden hertil kan meget overordnet beskrives med:
Engang imellem kigger vi på hinanden og siger: "Kan du huske for lidt over et år siden, hvordan vores liv var dengang"?........og vi ryster bare på hovedet. Jeg ved at nogle af jer, der læser med her, heller ikke vil kunne forstå det. Det forventer jeg heller ikke, men ved at læse ovenstående liste igennem, glædes jeg umådeligt meget over den positive udvikling, Anders har gennemlevet. Og grunden hertil kan meget overordnet beskrives med:
- Rigtig god skole,
- Forældre-overskud,
- Søskende-forståelse samt
- Forberedelse for Anders i god tid.
Fantastisk. Tillykke til hele familie :-)
SvarSletTusind tak skal du have :-)
SletKære Tove. Tillykke med dit indlæg nr. 100 og ikke mindst tillykke (eller hvad man nu siger) med at det går så meget bedre med Anders end det har gjort. Det er nogle voldsomme begrænsninger han har haft. Det er godt at høre at det går bedre. Det rigtige skoletilbud og hjælp til forældre i underskud bør være en selvfølge i familier med et barn med autisme. Det betyder ALT.
SvarSletTusind tak Janni - du har helt ret - det betyder alt med hjælp og rigtigt skoletilbud :-)
SvarSlet