fredag den 14. marts 2014

Det gode vejr = insekter

Det har været lidt tavst her på siden et stykke tid. Det gode vejr driver os ud i haven og selv Anders har været med udenfor. I søndags brugte vi blandt andet 2 timer på at lave bål med vores gamle juletræ og der blev snakket og grinet, så det var en sand fornøjelse i solskinsvejret.

Det gode vejr har dog også en bagside. På grund af den lave eftermiddagssol kan Anders meget tydeligt se diverse insekter, der flyver rundt i haven - derfor må havedøren IKKE åbnes for ham lige p.t. Men som de andre år vænner han sig nok stille og roligt til det også. Det vigtigste er at vi anerkender at han ikke bryder sig om dem og så har vi fluegiften klar til vindueskarmene.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar