søndag den 13. april 2014

Starten på Påskeferien

Her i huset er Påskeferien startet med bravour....
Fredag da Anders kom hjem med taxaen, var huset fuld af storesøsters klassekammerater, der var inviteret til hendes fødseldag. De hørte højt musik i haven, lavede snobrød og ristede skumfidusser over bål. Anders´ øjne tjekkede hurtigt og erfarent, om de havde rørt nogle af hans ting i stuen (Wii-spil og Skylanders figuerer) og sprang derefter glad ud i haven og deltog i festlighederne. 45 minutter efter at de sidste forældre havde hentet deres børn, ankom familien (14 personer) til aftensmad og derefter blev der hygget med fætre og kusiner hele aftenen.
Lørdag blev brugt til at hjælpe med at samle en af storesøsters gaver - en ny trampolin - og så blev der ellers hoppet og grinet i den hele dagen.
Søndag så vi "køerne danse" på Mineslund kl 12. For en gangs skyld kørte vi ikke selv i bil, men havde valgt at hoppe på en bus derud, arrangeret af SuperBrugsen. Anders var ikke meget for at skulle afsted, men jeg adviserede ham løbende om hvor lang tid der var, til vi skulle køre, og det lykkedes da også at komme afsted i rimelig tid. Da vi kom hjem kl. 14.30 blev trampolinen indtaget med to af søsters veninder og nu kl. 19 er de 4 snakkestøvler igang med at riste skumfidusser og lave snobrød.
Og mig - ja, jeg sidder herinde i stuen og glæder mig enormt over det gode påskevejr, som er medvirkende til at Anders kommer ud samt alle de skønne børn, der har deres gang her i huset, og som også har ro og tålmodighed til Anders.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar