tirsdag den 7. august 2012

Dagens ret - Tarteletter med syltetøj.....

Anders spiser ikke særligt varieret. P.t.spiser han Smarties, Toblerone samt drikker Cocio kakaomælk og vand på flaske. Det er jo ikke ernæringsrigtigt, men lige for tiden er jeg glad, bare han får et eller andet indenbords. Får han ikke noget, bliver han stresset, rigid, larmende og umulig at kommunikere med. Derfor får han lov at tage den værste sult med disse ulødige varer, for når hans blodsukker bare er lidt stimuleret, bliver han meget medgørlig og har lyst til at prøve nyt en gang imellem. Nogle dage kommer han faktisk og beder om at få 3-farvede pastaskruer og så koger jeg lystigt en stor portion til ham, der bliver spist direkte af gryden ved køkkenbordet tilsat ketchup og spist med en engangsgaffel. Andre dage spiser han lidt af et stykke stegt kylling eller han vil gerne have en portion havregrød. 

Mange børn (og voksne) med autisme har det svært med mad. Mange har begrænsede madvarer de spiser, nogle bryder sig ikke om bestemte dufte, konsistenser, farver osv. Nogle ønsker ikke at spise i samme rum som resten af familien pga. for megen uro eller fordi de ikke bryder sig om at se andre spise.



Dagens ret idag var tarteletskaller med Rasmus Klump Hindbærsyltetøj. 8 stk. blev spist med stor velbehag!!!


Det vigtigste for mig er dog at informere ham om, hvad vi skal have at spise i god tid. Før jeg begynder på  aftensmaden fortæller jeg ham det, så han er forberedt på, hvad vi skal have. Er jeg heldig kommer han og kigger og vil muligvis smage.....På sigt er det planen er der på vores ugeplan skal skrives op og visualiseres med billeder, hvad vi skal have at spise de næste dage. Så må vi se om den plan kan hjælpe på fødevareindtaget. Det er noget, der kommer til at tage tid og med tid, mener jeg uger, før vi måske evt. kan se en forandring.




2 kommentarer:

  1. Det lyder som lidt af en udfordring, men hvor er det godt at du "går med ham".
    Vi har selv brugt en visuel madplan i flere år nu og den hjælper, men vores søn er ikke helt så sensitiv omkring mad.(du kan evt. se madplanen på min blog) Lige nu er den største udfordring frokosten - hvor han pga. sin medicin ikke har nogen appetit. Når han kommer hjem kl 16 er han naturligvis glubende sulten, men mest efter den hurtige energi, som slik og kage.

    SvarSlet
  2. Hej Signe, tusind tak for din kommentar og super med den madplan I har lavet. Det er lige sådan noget jeg kigger efter :-)

    SvarSlet