For et år siden havde vi store problemer med Anders. Han VILLE ikke i bad.......på det tidspunkt var hans stress-niveau ufatteligt højt, så vi valgte, at det ikke nyttede noget som helst, at sætte hårdt mod hårdt og tvinge ham. I stedet for prøvede vi, på bedste vis, at minimere hans stress-niveau.
Efter små 3 måneder var Anders og vi kommet så langt at vi igen kunne begynde at snakke om badning. Der gik et stykke tid med at snakke om det og så var tiden kommet, til at det kom på skemaet. Vi talte ned til hvilken dag, det var, han skulle i karbad. Aftalen var, at han bare lige skulle ned og vende i badekarret og så op igen. HAN KLAREDE DET :-) :-) og vi var super glade og stolte. Da aftalen blev indgået, havde vi lovet ham, at han måtte få et spil for det til Nintendoen - og det fik han dagen efter.
Derefter blev der sat badning på hver søndag. Ikke altid lykkedes det, men vi roste ham altid for at prøve. Ikke noget med at sige "Du skal" eller "Det er for dårligt", men i stedet for hele tiden at motivere ham med at efter badet kunne vi spille Wii med ham 1 time eller lignende - hele tiden nogle ting, der motiverede ham.
Langsomt er hans badevaner bedre bedre og de sidste 14 dage har han faktisk selv bedt om at komme i bad nogle aftener. Se blot dette skønne indslag med en dreng, der nyder at plaske rundt i badekarret i op til 70 minutter med masser af skum
Hvad var så grunden til hans modstand mod badning (og badeværelset generelt)? Han har selv fortalt os, at han på et tidspunkt har set en edderkop derinde, så derfor skulle han ikke mere ind i det rum!!!! Da han fortalte det blev der virkelig gjort grundigt rent i alle hjørner på badeværelset før han skulle i bad. Bare et lille fnug i badevandet, kunne få ham til at tænde helt af.
Nu har det så heldigvis vendt....sidst han var i bad, fortalte han dagen efter, at badet havde gjort ham dejlig rolig indeni, og derfor havde han ligget en time i sengen om morgenen, efter at han var vågnet, og havde tænkt dejlige tanker om en Pokemon-film, han var med i.
