Inklusion og specialpædagogik

Spændende facebook-side om inklusion og specialpædagogik. Susan Gulstad skriver selv følgende om siden:

Jeg har fra 1999 til 2013 arbejdet med børn og unge med autisme og lignende udviklingsforstyrrelser. Som lærer, leder, VISO specialist og selvstændig pædagogisk konsulent. Som selvstændig har jeg i øvrigt beskæftiget mig med personale- og organisationsudvikling. I 2011 oprettede jeg en side på facebook med titlen "Specialpædagogisk konsulent - Susan Gulstad". Det er denne side, der nu opstår med et nyt navn og et lidt anderledes fokus.

Gå til siden her: Inklusion og specialpædagogik i praksis

Hvor skal vi sove i nat?

Vi har indbudt til Fætter-Kusine-Koloni.......2 fætre på 6 og 7 år er ankommet til flere dages hygge.

De første 6 timer er gået over al forventning. Der er blevet badet i poolen, spist pizza omkap (Jeg har spist så mange slides, hvor mange har I andre spist?), set TV, gået mosetur og spillet computerspil.

Den yngste af fætrene har en enestående evne til bare at snakke med Anders om alt muligt.......og Anders byder ind i samtalen med hans meninger. Det var enormt hyggeligt at gå 5 skridt foran de to, på vores aftentur i mosen. Munden stod ikke stille på nogen af dem og jeg gik lige så stille foran og smilede stort. Der blev snakket om myg, kornhøst, computerspil, Anders´ gamle skole, ferie og meget, meget mere....

Senere, da det blev sengetid, kom Anders med årets hidtil største overraskelse.......i 2 år har han ikke været inde på hans gamle værelse på grund af, at han har set en edderkop derinde. For 14 dage siden kom han så langt, at han stod på en stol udenfor vinduet og kiggede ind på fætrene og kusinerne, der legede derinde, og han sad endda et kort øjeblik i vindueskarmen. I aften havde jeg så redt op til fætrene på værelset. 2 madrasser var lagt ud og sengetøjet fundet frem. Pludselig kom Anders løbende gennem gangen og lavede "bombe" midt i det hele - og hurtigt tilbagetog igen. Storesøster Rikke var lamslået. Dette gentog sig omkring 5-6 gange. Anders selv kommenterede, at han ikke havde været inde på værelset i flere år på grund af edderkopper, og han mente endda, at han kunne se en omme bag døren.....Rikke fandt febrilsk hendes kamera frem og begyndte at tage billeder som dokumentation, for at Anders nu virkelig befandt sig inde på hendes værelse!!!

Jeg spurgte, om han havde lyst til at høre godnathistorie sammen med de andre - han svarede dog ikke, men straks efter kom han slæbende med hans dyne og puttede sig ind ved siden af mig på madrasserne. Godnathistorien blev læst og Anders og hans to fætre lå side om side på madrasserne. Storesøster lå storsmilende oppe i sin seng og bare kiggede....."Mor - jeg er helt rørt over at se Anders ligge herinde" - hviskede hun til mig, før hun faldt i søvn......

Jeg er også rørt.................og føler mig priviligeret - over at have 2 skønne nevøer, der bare tager Anders, som han er. Som stiller højlydte spørgsmål til, hvorfor Anders gør som han gør, og som er med til at flytte Anders´ grænser. Det er bare så dejligt ukompliceret.....................

Noget om kontrol, affekt, kravtilpasning og Bo Hejlskovs principper

Bo Hejlskov ved rigtigt meget om autisme-pædagogik. Og er du i stand til at se ud over de gængse opdragelses-metoder og bruger Bo Hejlskovs pædagogikker, så kan du komme ret langt med dit barn.

Læs videre her og få masser af slides til inspiration :-)

Der er emner såsom opdragelse, kontrolprincippet, affektregulering, kravtilpasning, metoder, affektsmitte etc.

Ferietid - Himmel eller Helvede?

Campingferie har altid været et hit for vores børn. Sidste år valgte vi "den sikre løsning". Vi tog til Jesperhus, hvor vi også havde været året før. Anders havde det nemlig ikke så godt, så det var vigtigt at komme et kendt sted hen.

I år ville vi så prøve et nyt sted igen - og tjuhej, hvor det går over al forventning med Anders. Vognen er han trygge base. Han sover i den øverste køjeseng, hvor han kan trække sig tilbage og finde ro og fred. Computeren, telefonen og diverse nintendoer er medbragt til spil (p.t. er det MovieStarPlanet, der hitter).

Efter en enkelt overnatning måtte far hjem og arbejde. og da han kom tilbage havde han medbragt cykler, løbehjul og rulleskøjter. Genkendelsens glæde var stor for Anders. YES - min cykel - råbte han højt og satte han sig op og drønede rundt på den.

Det er der i og for sig ikke noget mærkeligt i, at en 9-års dreng gør, men Anders har ikke brugt hans cykel i 2½ år. Det er den han fik, da han blev 3 år. Der er stadig støttehjul på - den er alt for lille, men han drøner rundt på den, som om han ikke har lavet andet............til stor, stor glæde for vi forældre og storesøster. Utallige gange er der lige blevet råbt: Vi sykler lige en tur.....jeps - det gør I bare :-)

......og vi er nu gået på jagt efter en BMX-cykel i den rigtige størrelse.....

Computervenner - det er nu ikke så ringe endda :-)

Hmmm - når jeg tænker nærmere over det, så passer det i hvert fald med de venner, jeg diskuterer autisme med. Dem, jeg vender mine problemer, bekymringer og selv den mindste glæde med - de findes på diverse autisme-fora på facebook. Nogle af dem har jeg mødt "in real life" - det gør ikke glæden ved disse venner mindre. Det er faktisk utroligt, at man kan mødes med mennesker, man slet ikke kender, og så bare "falde ind" i autisme-snakken uden forbehold - uden at skulle forklare, hvorfor man gør, som man gør, i specifikke situationer - uden at skulle undskylde eller vige udenom, fordi man egentligt ikke har lyst til - endnu engang - at forklare dette og hint.

En aftentur i Bilka - med positivt udfald...

I sidste uge var Rikke på besøg hos sine fætre og vi skulle så hente hende dagen efter. Det betød, at vi lige kunne dreje forbi Bilka og hente en fotobog, der lå og ventede på os. Jeg havde Anders og Thomas med og havde forklaret Anders, at vi bare lige skulle ind og hente bogen (der var en fødselsdagsgave til far) og så videre ud og hente Rikke.

Hvad sker der så i Bilka? Jo, jeg havde jo måske forestillet mig, at det var svært for Anders at komme med rundt på grund af de mange forskellige sanseindtryk, der kan være og at han midt inde i butikken ville finde på at løbe præcis samme vej tilbage, som vi var gået ind. Sådan skulle det ikke være. Det vidste sig nemlig, at Anders stoppede op flere gange undervejs. Først så han en trøje, som han syntes kunne passe rigtigt godt til lillebror. Dernæst stoppede han op og kiggede på nogle sorte kondisko, som han syntes var rigtig fede og dernæst tog han en dyb indåndig og spurgte mig, om jeg ikke også syntes, at det var skønt at handle i et stort center, for det syntes han!!!!!

Kan I lige forestille jer, hvordan mit hjerte bankede - jeg kan ikke engang huske præcist, hvor længe siden det er, jeg sidst har haft ham med i Bilka. Jeg tror, det er 1 år siden, hvor vi skulle prøve at finde noget tøj i samme stil, som det tøj han havde i forvejen. Jeg kan bare huske, at det ikke lige var noget, jeg havde lyst til at gentage. Nu tror jeg dog, at jeg snart vil prøve at tage Anders med i Bilka igen.........det skal helt sikkert være på hans præmisser, det skal igen være kl 20 om aftenen og det skal være ham, der "viser vej" :-)

Livet med en autistisk bror

Nogle gange - heldigvis sjælden - har jeg fået den kommentar, at det da vel nok er ærgeligt, at mine 3 børn ikke kan få et normalt søskende-forhold, da den ene er autist. Selvfølgelig kan de da det, og det er da også det, jeg oplever igen og igen, når jeg ser mine 3 børn storhygger sammen om en film, i trampolinen, i badebassinet etc. Selvfølgelig kan de have deres "ture", men hvilke søskende kan ikke det?

Jeg har fundet en rigtig dejlig lille film på 6 minutter netop om søskende-forhold. En af de bedste sætninger er denne: My autistic brother...he makes med glad...he makes me at better person".

Og det er netop det, jeg kan se med mine 3 børn. Anders gør dem glad og han gør de to andre søskende til forstående, empatiske personer med stor tolerance.


Film: Life With An Autistic Brother

18.000 sidehenvisninger!!!

Wouwww - så kom vi lige op over 18.000 sidehenvisninger her på bloggen - tusind, tusind tak vil jeg blot sige. Tusind tak fordi I læser med, deler og kommenterer og jeg håber virkelig, at I kan bruge nogle af de informationer, der ligger her på siden.

Fokus, fokus, fokus på søskende

En af mine (mange) kæpheste er at holde fokus på søskende til autister. Via Autismetanken er jeg stødt på et kursus i Ringsted for søskende i alderen 9-12 år.

Det er Ådalsskolen i Ringsted, der arrangerer og du kan læse nærmer om det her.

Vi har selv været på et søskende-forældre kursus gennem SIKON. Det var guld værd for både vi forældre og især for Rikke. Hun var på daværende tidspunkt 9½ og jeg tror det bedste for hende var, at hun fandt ud af, at hun ikke var den eneste i verden, der havde en bror, der gjorde mærkelige ting.

Ensidig kost - ikke her, for her i huset er vi oppe på mange muligheder......(i forhold til sidste år!!!)

Visse madvarer er en fast bestanddel af min indkøbsvogn, når jeg handler ind......de madvarer, som Anders spiser er p.t. pastaskruer (favoritten er de 3-farvede), Heinz tomatketchup, Chokoladekiks, Hallo Kitty riskiks, Koldskål + kammerjunkere og Drikkeyoghurt. Ris går også an engang i mellem. Pommes-frittes (ikke de bølgeformede) og Pizzamandens skinkepizza er sikre successer. Det samme er ærter på bælg her om sommeren. Og så er det altid godt at have en plade Marabou chokolade liggende - den kan altid klare den værste panik....

Sødmælk, chokoladekiks og små riskiks

Arla koldskål + kammerjunkere

Multivitaminer og denice flaskevand

Heinz tomatketchup og pastaskruer

Hvordan en fødselsdag kan ændre holdningen til at blive klippet :-)

Anders er ikke blevet klippet i over 2 år. Håret har fået lov at gro, og faktisk synes jeg, at det er ret kønt til ham at have halvlangt hår og krøller :-)

Vi har dog de sidste 2 måneder snakket med ham om, at det er på tide lige at få klippet spidserne. Men det har Anders hans helt egen mening om. Han vil ikke klippes - heller ikke spidserne - for han elsker sit lange hår.

I onsdags kom der så andre boller på suppen. Da Anders kom hjem fra Fritten, sprang han mig om halsen, og sagde, at vi skulle køre ned til frisøren med det samme, for han ville klippes (men kun spidserne!!!). Grunden hertil var at Farmand havde fødselsdag dagen efter og det skulle være Anders´ fødselsdagsgave til far. Det havde han gået og tænkt lidt over og nu skulle det så være :-) Desværre for Anders var klokken blevet så mange, at det ikke kunne lade sig gøre, men Farmand ved besked med gaven, så det bliver snart....

Og selvom Anders har autisme og kan være noget så sensitiv
med hensyn til tøj, berøring etc. så er det lykken at være med
ude på gården hos Farmor og Farfar og køre hø ind :-)

Autisme - set fra en fars synsvinkel

Har du lyst til at læse om autisme set fra en fars synspunkt? Så følg med på Michael´s blog. Michael skriver nogle skønne, skønne tekster, der går lige ind i hjertet, om hans søn Alexander.....God læselyst :-)

Michael´s blog om autisme

Søskende-kærlighed

Det kan være rigtigt svært at være søskende til et barn med en udviklingsforstyrrelse. 

Derfor at det også rigtigt skønt for mig, at se et initiativ som dette. To søskende, som bare venter på, at deres bror kommer hjem fra Fritten med taxa-bussen - siddende på bænken foran vores hus med dette skilt i hænderne. 

Det var ikke, fordi de ikke havde set ham længe - for idag har været en ganske almindelig hverdag - jeg vil bare kalde det søskende-kærlighed :-)