Se, sådanne samtaler med Anders elsker jeg bare. Når han lige pludseligt - ud i det blå - fortæller om noget han husker, som har været rigtigt svært for ham. Han får sat ord på noget, han ikke har kunnet forklare dengang i den svære tid, hvor han bare hadede alt tøj.....FORDI!!!
Den periode hvor Anders ikke brød sig om at have tøj på, var også den periode, hvor han var max stresset og havde det allermest dårligt. Vi havde som familie oplevet virkelig ukvalificeret sagsbehandling, jeg gik ned med en svær depression, vi tog Frit Skolevalg, men skulle selv finde alle regler og love omkring det og kommunen brugte laaaaaaaaaang tid på at videresende relevante papirer til specialskolen. Generelt syntes vi, at vi var omgivet af personer, der ikke var kvalificerede til at have det ansvar, de havde!!!
Det giver derfor ganske god mening med at Anders ikke ønskede at have tøj på. Han havde det vildt varmt forårsaget af hans stress, ligesåvel som forværringen dengang af hans søvnmønster, vredesudbrud, spisevaner og sociale adfærd.
Engang imellem kan det stadigvæk forekomme at han smider hans tøj - jeg vælger at lade være med at kommentere det, men fokuserer i stedet for på årsagen til det. Og langt de fleste gange kan jeg heldigvis hurtigt regne ud, hvad årsagen til det er.
Min søn på 12½ år ( infantil autist)bryder sig ikke om at have tøj på. Herhjemme går han som regel kun i undertøj. Han har dog altid tøj inden for række vide så han hurtigt kan tage det på hvis der skulle komme uventede gæster op. Han sveder også hurtigt derfor er motion/gymnastik ikke hans ynglings fag
SvarSletJa, dengang Anders ikke brød sig om tøjet, havde han enten dynen inden for rækkevidde eller også skulle jeg fluks komme med noget tøj til ham, hvis der kom gæster.
SvarSletMin søn smider ofte strømper, som vi jævnligt har udfordringer med. Jeg har endelig fundet nogle uden syninger i tæerne, men de kan også drille på andre måder, og selvom de er købt i samme størrelse, er de ikke lige store osv.
SvarSletT-shirts med kraven for tæt på halsen bliver også afvist, og at have noget på halsen om vinteren er et no-go. Han føler det som om han bliver kvalt, den lille fyr.
Han beholder dog tøjet på hjemme, men elsker at gå rundt i nattøj en hel dag, fordi det er så løst at have på...
AM, mortilsensitiv