torsdag den 7. november 2013

Boganmeldelse; Ben X



"Han havde altid haft det sådan. Han havde altid følt og fattet lige så meget med øjnene som med ørerne, med hele kroppen. En dag var det gået op for ham, at almindelige mennesker kommunikerer med hinanden ved hjælp af ord."

Ben X er historien om den 17-årige Ben, der har autisme. Ben er en meget struktureret dreng og så længe strukturen følges går det godt - ellers gribes han af angst. I skolen bliver han mobbet - ingen griber ind. De andre elever anser ham for at være et uhyre fra en anden planet. Bens mor kæmper en brav kamp, for at hjælpe, men Ben har også en lillebror, hun skal tage sig af.

Det eneste sted Ben finder sig godt tilpas i er i hans computerverden, hvor han er helten. Online har han også en on-line kæreste, som han kommunikerer med på vers.

Via Bens tanker får vi et ganske spændende indtryk af, hvordan det er at være et ungt menneske med autisme. Hvorfor er livet svært, hvilke uskrevne regler er der og hvor vigtigt det er med information.

Læs mere om bogen her, hvor du også kan købe den. Bogen fås også som E-bog og er også filmatiseret. Trailer til filmen kan du se her.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar