Tænker dit barn i billeder?

At tænke sprogligt modsat at tænke sensorisk

Fra Facebook-siden Autism Discussion PageOversat af Autisme-Mor 

Vi NT´ere (Neuro Thinking) har en tendens til at tænke sprogligt – vi behandler og tolker ofte verden gennem sproglige begreber. Børn med autisme har en tendens til at være sensoriske tænkere – de behandler og tolker ofte verden ved hjælp af lugte, smage, lyde, figurer eller hvordan de føler noget. For eksempel er ”mor” en person, der lugter, føles og ser ud på en bestemt måde. Det betyder at hvis mor skifter parfume, pludselig bærer briller eller får en anden frisure, så er det ikke sikkert at barnet kan genkende ”mor”. De er bogstaveligt talt bundet på den fornemmelse de har for ”mor”.

Desuden favoriserer børn med autisme ofte én følelse fremfør andre følelser.  Hvis et barn for eksempel favoriserer lugtesansen, så vil de ofte lugte til alt, de kommer i nærheden af. Eller hvis barnet favoriserer berøring, så vil barnet ofte røre ved alt.

Når vi snakker om at ”tænke”, så tænker mange mennesker med autisme ofte sensorisk (dvs. de tænker i billeder). Når du taler med folk med autisme, skal de først oversætte deres sensoriske baserede følelser (som kan være billeder) til ord, FØR de kan kommunikere med andre. Og når de lytter til andre er de nød til at oversætte de ord, som de hører, til billeder. Det betyder at der ofte vil være en forsinket reaktion, når de forsøger at kommunikere med andre. Da vores erfaringer og tanker allerede er baseret på sprog er det ikke nødvendig for os at ”oversætte”, når vi kommunikerer. Vi kan sammenligne det med, når 2 personer med forskellige modersmål (f.eks dansk og tysk) skal tale sammen på engelsk.

Jeg kan genkende rigtigt meget af ovenstående i forhold til Anders. Hvis jeg spørger Anders om noget, så svarer han aldrig med det samme. Det er såmænd ikke fordi han ikke har hørt spørgsmålet - han skal bare "oversætte" mine ord til billeder inde i hans hoved - derefter skal han oversætte hans svar fra billeder til sprog, som jeg kan forstå. Så egentligt er det ikke så mærkeligt, at der nogle gange går liiiiiiiiidt laaaaaaaaaang tid..........og det kræver tålmodighed. 

Det "sjove" er når andre familiemedlemmer  snakker med Anders og ikke lige tænker på eller ved at han skal "oversætte" før han svarer. Hvis han ikke lige forstår spørgsmålet, så siger han "Hvad sagde du?" og i stedet for at gentage spørgsmålet nøjagtigt, begynder folk at omformulere spørgsmålet - det er bare ikke særligt hensigtsmæssigt, for så er der to sætninger, han skal "oversætte" og så kan han hurtigt komme på overarbejde (og reagere negativ). Derfor er det rigtigt vigtigt at have tålmodighed og give ham den tid og ro der skal til, for at "oversætte".