fredag den 8. november 2013

Det føles lidt som at vågne op fra en dårlig drøm

Sådan her ser køleskabet vel ud i rigtig mange hjem? Den bruges som opslagstavle til børnenes tegninger og andre ting. Sådan så vores køleskabsdør ikke ud for 2 år siden........



På det tidspunkt havde Anders det rigtigt dårligt. Han drak Mathilde Kakaomælk direkte fra kartonen, og spiste Marabou mælkechokolade i lange baner, mens han stod foran den åbne køleskabsdør. I den periode spyttede han også rigtigt meget. Så snart han havde taget en slurk kakaomælk, blev en del af det spyttet ud igen (vi havde en "spytteskål" stående ved siden af køleskabet til det samme!!!) Den nederste hylde i køleskabet var reserveret til Anders´ mad. Intet andet måtte stå der - så blev det smidt ud på gulvet. Vi andre lærte ret så hurtigt at mad på den hylde var Anders´ og det var ikke noget, der skulle røres!!! Selv Thomas, på dengang 3 år, var godt klar over at vi ikke skulle røre chokoladen, der lå på den hylde. Han kunne have nok så meget lyst, men røre det - det gjorde han alligevel ikke.....

Køleskabsdøren blev åbnet og lukket rigtig mange gange og nogle gange blev den tilmed smækket i ret så hårdt. Det resulterede i at diverse tegninger etc. faldt ned på gulvet. Det var sådan set ikke det værste, for de kunne hænges op på plads igen. Det værste var, hvis Anders blev pludselig vred over et eller andet. Så begyndte han at råbe og skrige og alt i nærheden blev revet ned og smidt væk - også de fine tegninger på køleskabet......

Og det er ikke sjovt at være storesøster eller lillebror og se sine fine kreationer blive lavet om til en eller anden ukendelig masse, der bliver smidt med og trådt på. Derfor blev de beundret rigtigt meget så snart vi fik dem og derefter blev de lagt ind i et skab i "sikkerhed" for Anders.

Da jeg gik forbi køleskabet for lidt siden, slog det mig hvilken forandring, der er sket lige så stille. Anders spytter ikke mere - det er sjældent han spiser stående foran døren - bliver han sur gemmer han sig oftest under sin dyne i stedet for at smide med tingene og lidt efter lidt har vi igen sat ting på køleskabet.

Det føles lidt som at vågne op fra en dårlig drøm.....

1 kommentar:

  1. Det så dejligt at læse dine små hverdagsøjeblik. Jeg glæder mig til at min søn, når får startet i sine nye autisme klasse får overskud til andet end computeren.
    Mvh
    Mette

    SvarSlet