Viser opslag med etiketten søskendekursus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten søskendekursus. Vis alle opslag

lørdag den 13. september 2014

De kære søskende - godt de ikke bliver glemt

Jeg er "selvfølgelig" medlem af Landsforeningen Autisme fordi:

  • Det koster kun 300,- pr. år, 
  • Jeg får et medlemsblad tilsendt med spændende artikler
  • Jeg har mulighed for at få rådgivning af foreningens socialrådgiver
  • Jeg kan deltage i et stort udvalg af kurser og foredrag
  • Ved at vise min støtte, sender jeg også et tegn til politikkere mv. om at der faktisk er nogen, er interesserer sig for autisme. Derfor får Landsforeningen Autisme større afsætning, når de kommer med udtalelser om autisme
  • Win-Win både for mig, min familie og Landsforeningen Autisme :-) 
Landsforeningen Autisme er delt op i Kredsforeninger - og her vil jeg lige rose al det FRIVILLIGE arbejde, der bliver lagt. TAK - TAK - TAK

Idag gør vi f.eks brug af et kursus, som Kredsforening Vestsjælland har arrangeret. Det er et søskende-kursus, som Rikke skal deltage i, for søskende mellem 8 og 13 år. Så om nogle timer sætter vi kursen mod Nr. Asmindrup Skole og Videnscenter. Imens Rikke er på kursus tager vi andre på tur i området.

tirsdag den 16. juli 2013

Fokus, fokus, fokus på søskende

En af mine (mange) kæpheste er at holde fokus på søskende til autister. Via Autismetanken er jeg stødt på et kursus i Ringsted for søskende i alderen 9-12 år.

Det er Ådalsskolen i Ringsted, der arrangerer og du kan læse nærmer om det her.

Vi har selv været på et søskende-forældre kursus gennem SIKON. Det var guld værd for både vi forældre og især for Rikke. Hun var på daværende tidspunkt 9½ og jeg tror det bedste for hende var, at hun fandt ud af, at hun ikke var den eneste i verden, der havde en bror, der gjorde mærkelige ting.




fredag den 10. august 2012

Cirkusland - og dejlig søskendeleg

Dinoer i rigtig størrelse og med lyd på!


Igår var vi i Cirkusland i Slagelse (Anders, Rikke og jeg) og så Days of the Dinosaur. Som forberedelse til dagen har det været skrevet på vores månedsplan, vi har haft laminerede udklip hængende på væggen, vi har snakket en del om Cirkusland og Dinosaur-udstillingen og tjekket det ud på deres hjemmeside www.cirkusland.dk

Uhmmmm Candyflos


Ville Anders med - NEJ - det gad han i hvert fald ikke, men det lod jeg mig ikke slå ud af, så da vi skulle afsted, kørte vi lige omkring butikken og "handlede", så han var velforsynet med kakao og deslige!!!! Han brokkede sig lidt igen, da vi ankom, men fulgte da glad med efter at jeg tog et godt greb i hans hånd. Det er forøvrigt noget, vi har god erfaring med - et godt greb i hånden, 120% opmærksomhed på ham og så går vi hen til "xxx". Så fører vi ham igennem alt det ukendte og efter et stykke tid ved han at vi er der for ham og træder til, hvis det er nødvendigt og så kan han godt slippe os lidt.

Når Anders skal prøve noget nyt, er det meget kendetegnende for at han siger "nej, det vil jeg ikke". Derfor skal vi ikke spørge ham, om han vil med til noget. Vi skal derimod sige at nu skal vi til det og det og det skal gentages mange gange. Hvis vi bare lytter efter han nej, kommer han aldrig med nogle steder, men vi mener jo at det er vigtigt for ham at blive udfordret af nye indtryk engang imellem. Det skal også siges at vi ikke slæber ham med til hvad som helst. Vi vurderer hvad vi synes han har brug for af udfordringer samt hvornår han har brug for dem. Han har også brug for at restituere sig indimellem og til det har han brug for mere tid end os andre.

Tilbage til Cirkusland; Første stop var 3D-biografen - det var spændende og fangede straks interessen. Næste stop var cirkusforestillingen - den måtte Rikke se alene, for der lugtede for meget af hest og elefant!!!! Anders syntes ventetiden var lang og da forestillingen var slut, måtte vi en tur ud i bilen for at "pause den" og spille lidt nintendo, før vi kunne fortsætte igen. 3. stop var Dinosaur-udstillingen og der var interessen tilbage igen. Ikke kun for dinosauerne, men også for teknikken bag. "Hvor er højtalerne?, Hvor er lyset? Hvad er der indeni dinoerne? osv...

For nogle år siden gik Anders meget op i dinoer og igår kunne han faktisk henvise til nogle af de bøger, vi læste dengang.

Afslutningsvis brugte vi lidt tid i Tivoliet udenfor. Hvor var det dejligt at se de to søskende hygge sig gevaldigt sammen, bare de to, i diverse forlystelser. Snakken gik og der var høje grin og glade ansigter, mens de afprøvede den ene ting efter den anden og pegede rundt. Så er det lige pludseligt at den megen planlægning for denne dag er det hele værd. Samtidigt gik tankerne tilbage til det autisme-søskendekursus, vi var på sammen med Rikke sidste efterår, hvor vi hørte om søskende, hvor målet for nogle søskende til autister var, at de kunne lege godt sammen bare 2 minutter hver dag!!!! Det er da heller ikke hver dag, at Rikke og Anders leger sammen, men når de så gør det, så får de lov, al den tid der er til det (og så må lillebror bare blive hentet 45 minutter senere i børnehaven end planlagt!!).

Ialt tilbragte vi 5 rimelig gode timer i Cirkusland (inklusiv 1 times pause i bilen).

P.S; Det skal lige nævnes at har man et børneledsagerkort udstedt fra Danske Handicaporganisationer, kan det bruges her :-)  http://www.handicap.dk/brugerservice/ledsagerkort/borneledsagerkortet