Jul i Tivoli - med Landsforeningen Autisme

Vi har fået lavet en  tradition her i familien. Sidste år så vi juleforestillingen inde i Tivoli. En forestilling, som Landsforeningen Autisme havde "købt". Vi havde en rigtig hyggelig dag og i går var vi igen afsted.

Efter forestillingen købte vi turpas til hele familien (og gjorde samtidig brug af Anders´ ledsagerkort) Det var godt vejr - solen skinnede og vi fik prøvet en del forlystelser ind i mellem at vi spiste brændte mandler, is og drak gløgg.

Efter 5½ time i Tivoli var det tid til at finde bilen og Vestsjælland igen. Vi gik forbi en pølsevogn på vejen og det endte med at selv Anders stod og spiste grill-pølser med stor appetit. Efter lidt kørsel på motorvejen standsede vi ved en McDonald (aftale fra turen mod Kbh), hvor de sidste depoter blev fyldt op igen.

Vel hjemme igen blev der hygget under dynerne med optaget Pyrus.

Hvis du er medlem af Landsforeningen Autisme og har mulighed for det, synes jeg bestemt at du skal overveje Eventyrteatrets forestilling til næste år. JA - der kan være mange folk i Tivoli, men da forestillingen allerede er kl. 12 er der mulighed for at gå rundt og kigge/prøve forlystelser, inden der kommer alt for mange mennesker.

Juletemaet i år er "Jul uden glimmer"

Imorgen er det 1. søndag i advent. På mandag er det 1. december. I denne weekend skal vi pynte op til Jul. Jeg er lidt spændt på det. Anders har nemlig hele ugen været voldsomt generet af noget glimmer, der er blevet brugt på skolen i mandags. Når han kommer hjem har han hans støvler i hånden og han skal straks have vasket hans fødder, så glimmeret kommer af (og ja - der ER glimmer på fødderne og for Anders er bare et lille glimmerkorn lige p.t. et glimmerkorn for meget)


Vi mærker tydeligt herhjemme at hans stress-tærskel er meget mindre. Der skal ikke siges noget "forkert" - vi må ikke gå i vejen for ham - hvis han er gået højre om os for at komme ud på toilettet, skal han samme vej forbi os tilbage igen. Det kræver store veksler for os alle, men nok mest af lillebror og storesøster lige p.t. Vi voksne har lidt nemmere ved at forstå hans stress og kan nemmere bære over med ham.

Derfor er det nok heller ikke i år at disse glimmer-juletræer kommer i spil. Rikke og jeg fandt dem ellers i starten af ugen og blev hurtigt enige om, at de var perfekte som skov i vores nisselandskab, men jeg tror bare vi gemmer dem til næste år. Der er ingen grund til at udfordre skæbnen mere end højst nødvendigt og især ikke efter at han var blevet meget frustreret over en bordløber med glimmer på skolens teamkontor i går, der resulterede i at han blev meget ked af det, låste sig inde på toilettet og ikke nåede med til fredagens timer i svømmehallen som ellers er det bedste han ved.

A-team - et super sejt løbehold

Jeg har fået en trøje med rygmærke og det er et rygmærke jeg bærer med stolthed! Jeg er kommet med i en fantastisk virtuel "løbeklub" på Facebook, hvor vi er en hel masse vidt forskellige mennesker. Gruppen hedder A-team og I kan læse gruppebeskrivelsen her:

"A-Team er et super sejt løbehold, der løber til fordel for autisme, Aspergers og ADHD. Det hele foregår online, og hver løber træner selv i egne vante omgivelser. Der er et fantastisk sammenhold, super opbakning, idéudveksling og løbeprogrammer. Holdet består af mennesker med autisme, ADHD m.v, fagfolk, forældre, søskende og andre med interesse for disse områder."

Vi deltager under navnet A-team i de løb vi hver især har lyst til. Idag repræsenterede jeg A-team ved Diabetesløbet i Kalundborg. Trøjen er forøvrigt sponseret af A-teams 4 sponsorer, som er Psykologisk Ressource Center, SOPRA, Søstjerneskolen og PsykologCompagniet.

Planlægning af arrangementer

Hvor mange af jer forbeder dagen(e) efter en begivenhed???

Når man er forældre til et barn med autisme, så lærer man (rimeligt hurtigt) at planlægge og forberede. Det er meget individuelt hvor meget planlægning og forberedelse det enkelte barn kræver - det kommer også helt an på hvad det er forberedelse til. Det kan være forberedelse til Tante Vera´s 70 års fødselsdag eller til naboens børnefødselsdag.

Når vi andre har været til kusine Mille´s 40 års fødselsdag, så planlægger vi (mere eller mindre bevidst) at næste dag vil vi slappe af på sofaen. Vi har brug for at restituere og sætter automatisk tempoet lidt ned.

Det er også vigtigt at huske for vores børn med autisme. De har også brug for at restituere og slappe mere af og ligesom de har brug for mere forberedelse før, så har de måske endda brug for det i længere tid end os efterfølgende!!!!

Så et lille råd herfra er, at når I planlægger/forbereder/visualiserer kommende begivenheder, så husk også dagen(e) efter.

Det er stort at sætte ord på hvad der er svært

Jeg bliver bare så glad, når Anders kan sætte ord på hans oplevelser :-)

Den anden aften var det den obligatoriske badedag. Jeg havde fyldt badekarret EFTER den obligatoriske aftørring og tjek for edderkopper og andet kryb. Anders var blevet informeret om at det var tirsdag og badedag og at jeg gik ud for at lave badet klar. Der var heller ingen problemer med at han kom derud. Han tog tøjet af og satte sig op i badekarret. Han tager det obligatoriske tjek rundt omkring sig og desværre viser det sig, at der sidder en lille myg på væggen. OP springer Anders og ryster. Jeg skynder mig at fjerne myggen og fortæller samtidigt at jeg godt ved og kan forstå, at han ikke kan lide myg og andet kryb. Helt ufatteligt får jeg ham overtalt til at gå op i badekarret igen selvom han stadig ryster. Han tjekker igen og opdager en lille flue på loftet. DET var dråben for ham. Vi bliver hurtigt enige om at det var bad nok for ham og han kommer op og bliver tørret.

Da han er kommet i tøjet igen, kommer han hen til mig og undskylder for at han ikke kunne bade længere. "Mor - jeg begynder altså bare at ryste, når jeg ser et insekt herude på badeværelset, når jeg er i bad". Jeg forsikrer ham om at det er helt ok og vi laver en aftale om, at vi prøver igen aftenen efter (og det bad gik helt fint).

Jeg kan godt forestille mig en flæskestegssandwich - kan du?

Følgene udspillede sig her til aften lige før aftensmaden

Mor: "Thomas, Anders og Rikke - nu er der er aftensmad i køkkenet. Vi skal have flæskestegs-sandwich."
Der er ingen reaktion fra Anders.

Mor: "Anders - der er aftensmad i køkkenet" (jeg kalder ham ved navn i starten af sætningen, for at få hans opmærksomhed - og laver en lille pause, før jeg siger resten af sætningen)

Anders: "Hmmm?"

Mor: "Anders - Vi skal have flæskestegssandwich"

Anders: "Mor - så lad dog være. Jeg sidder lige og spiller. Du ved godt jeg ikke vil have noget jeg ikke kender og jeg ved ikke hvad en flæskestegssandwich er og jeg ved ikke hvordan sådan en ser ud!!!


Hvad kan vi så lære af den samtale?
1) For at få opmærksomheden med det samme og for at undgå at man skal gentage samme sætning flere gange og dermed blive mere og mere irriteret, så er det vigtigt at bruge navnet først i sætningen.
2) Det er rigtigt godt at give lidt forberedelsestid - det kan være 20 minutter, før maden er færdig at jeg fortæller Anders at maden er færdig om 20 minutter når kl. er 18.00. Dette kan gentages 10 minutter før og igen 5 minutter før.
3) Det kan også være rigtigt godt at varsle, hvad det er aftensmaden består af.
4) Endnu bedre ville det i denne situation være at have et billede af en flæskestegssandwich
5) Måske kan det endda være en fordel at have en madplan for en uge af gangen - evt. med billeder på. Så kan vi allerede fra morgenen af, snakke (og evt. se) hvad aftensmaden er.

Ovenstående scenarie viser tydeligt hvor vigtigt det er at have tid til forberedelse. Her kan det være rigtigt godt at huske på de 8 H´er - også når det gælder aftensmaden.

De 8 H´er:

1. Hvad skal vi lave – indhold

2. Hvorfor skal vi lave det – skabe mening

3. Hvornår skal vi lave det – tidspunkt

4. Hvor skal vi lave det – placering

5. Hvem laver vi det med – voksne, børn

6. Hvordan laver vi det – metode

7. Hvor længe laver vi det  – tidsperspektiv

8. Hvad skal vi lave bagefter – indhold

De kære søskende - godt de ikke bliver glemt

Jeg er "selvfølgelig" medlem af Landsforeningen Autisme fordi:

• Det koster kun 300,- pr. år, 
• Jeg får et medlemsblad tilsendt med spændende artikler
• Jeg har mulighed for at få rådgivning af foreningens socialrådgiver
• Jeg kan deltage i et stort udvalg af kurser og foredrag
• Ved at vise min støtte, sender jeg også et tegn til politikkere mv. om at der faktisk er nogen, er interesserer sig for autisme. Derfor får Landsforeningen Autisme større afsætning, når de kommer med udtalelser om autisme
• Win-Win både for mig, min familie og Landsforeningen Autisme :-) 

Landsforeningen Autisme er delt op i Kredsforeninger - og her vil jeg lige rose al det FRIVILLIGE arbejde, der bliver lagt. TAK - TAK - TAK

Idag gør vi f.eks brug af et kursus, som Kredsforening Vestsjælland har arrangeret. Det er et søskende-kursus, som Rikke skal deltage i, for søskende mellem 8 og 13 år. Så om nogle timer sætter vi kursen mod Nr. Asmindrup Skole og Videnscenter. Imens Rikke er på kursus tager vi andre på tur i området.

Regler om befordring til og fra skole af syge og invaliderede, der benytter det frie skolevalg.

Rigtigt ofte har jeg kontakt til forældre, der har fået afslag på befordring af deres børn til skole. Jeg har nu ridset reglerne kort op nedenfor:

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Regler om befordring til og fra skole af syge og invaliderede, der benytter det frie skolevalg.

Som udgangspunkt har elever, der benytter sig af

frit skolevalg, ikke ret til kommunalt betalt befordring.

Har I taget frit skolevalg FØR d. 1/8-2012:

Efter Folkeskolelovens § 26, stk. 2 skal bopælskommunen dog sørge for befordring af elever, der på grund af sygdom eller handicap (invaliditet) kun er i stand til at følge undervisningen i folkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. Der har hidtil ikke for denne gruppe af elever været gjort undtagelse for så vidt angår elever, hvis forældre gør brug af det frie skolevalg. Bopælskommunen har derfor været forpligtet til at afholde udgifterne til befordring af syge og invaliderede, UANSET hvilket skoletilbud forældrene har valgt.

Har I taget frit skolevalg EFTER d. 1/8-2012:

Den 1/8-2012 trådte lov nr. 511 af 4. juni 2012 om ændring af folkeskoleloven i kraft. I § 26, stk. 7 står der at kommunens pligt til at sørge for befordring af syge og invaliderede elever IKKE gælder for elever, som optages i en anden skole som led i det frie skolevalg. I disse tilfælde, skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter § 26, stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud som eleven er visiteret til.

Det betyder kort fortalt at hvis jeres barn er visiteret til en skole, der ligger 10 km væk fra jeres bopæl og I tager frit skolevalg til en skole, der ligger 12 km væk fra jeres bopæl, så skal I selv betale for de sidste 2 km.

Det er op til kommunen at vurdere, hvorvidt en elev tilhører målgruppen for den særlige befordringsforpligtelse af syge og invaliderede. Invaliditeten kan BÅDE skyldes fysiske som psykiske handicap. Hvis der er tvivl om hvorvidt en elev selv kan befordre sig til og fra skole, kan skole/forældre forlange en lægeerklæring.

De nye regler gælder KUN for elever, der vælger frit skolevalg efter d. 1/8-2012. Syge og handicappede elever der ved lovens ikrafttræden er optaget på en skole som led i det frie skolevalg, bevarer således retten til befordring efter lovens § 26, stk. 2, medmindrer de EFTERFØLGENDE  benytter det frie skolevalg.

Flytning til en anden kommune:

HVIS I flytter til en ny kommune og ønsker at jeres barn skal blive på den nuværende skole, så står der i folkeskolelovens § 36, stk. 4; ”En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole”. Dette gælder OGSÅ for specialundervisningselever. Elever, der bruger denne ret, bruger IKKE det frie skolevalg – derfor er kommunen stadig forpligtet til at betale for transporten.

Link til folkeskoleloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=163970
Link til Bekendtgørelse om befordring i folkeskolen
Link til DUKH, om befordring af delebørn, hvis barnet bor lige meget hos henholdsvis far og mor

Boganmeldelse; Derfor hopper jeg

 

Bogen Derfor hopper jeg udkom på dansk på FN´s Internationale Autismedag d. 2. april i år og er skrevet af den (dengang) 13-årige japanske autistiske dreng Naoki Higashida, der har et meget begrænset talesprog. Hans mor og hans lærer lærte ham at skrive vha. en alfabettavle og på den måde har Naoki skrevet denne bog. Sproget viser tydeligt at det er en 13-årig, med stor insigt, der har formuleret sig og et krav til oversætteren har også været, at der ikke måtte laves om på sproget i oversættelserne.

Med denne bog får vi et fantastisk indblik i tankerne på en ung mand med autisme. Hvem er bedre til at svare på alle vores spørgsmål om hvorfor autister tænker og gør som de gør - end dem selv? Bogen er inddelt i en masse små kapitler, der hver for sig giver Naoki´s svar på et stillet spørgsmål såsom:


* Hvorfor stikker du af hjemmefra?
* Hvorfor hopper du?
* Hvorfor vifter I med fingrene?
* Hvorfor sætter du dine biler og klodser på rækker?

Bogen er et meget vigtigt redskab til at forstå vores børns tanker samt gøren og laden. Naoki formår om nogen at sætte ord på og forklare, hvorfor han gør som han gør, på en meget naturlig og letforståelig måde.

David Mitchell, der har oversat bogen fra japansk til engelsk skriver blandt andet følgende i forordet:

"Det er ingen overdrivelse, når jeg siger, at Derfor hopper jeg fik mig til at runde et hjørne i mit forhold til vores søn. Naoki Higashidas ord var det spark, jeg behøvede for at holde op med at have ondt af mig selv og i stedet forholde mig til, hvor meget hårdere livet var for min søn, og hvad jeg kunne gøre for at gøre det mindre hårdt. Positiv selvforstærkning gør sig i den grad gældende, når man skal opfostre et barn med særlige behov: Når dine forventninger til barnet stiger, når du bliver bedre til at tackle de svære situationer, så fornemmer barnet det straks og reagerer positivt på det."

Og jeg kan ikke være mere enig efter at have læst bogen. Med denne bog hører vi forklaringerne på hvorfor Naoiki reagerer som han gør i forskellige henseender. Her er det ikke forskeres, pædagogers, læreres eller forældres fortolkninger vi læser om, men Naoikis helt egen fortolkning, og det synes jeg er med til at skabe en enorm forståelse.

Bogen er udgivet af Rosinante og du kan læse et lille uddrag af bogen via dette link. 

Derfor hopper jeg kan købes her.

Boganmeldelse; Bedre hverdag for familier med Aspergers syndrom

Der er skrevet rigtig mange gode bøger om autisme. Ovennævnte er dog en af de bedste, jeg til dato har læst. Til trods for at bogens titel, kan den sagtens kan læses af alle familier med et barn med en diagnose indenfor autismespektret. Forfatteren er Kristi Sakai, der er mor til 3 børn med Aspergers Syndrom.

Hvad gør så netop denne bog til noget ganske særligt? Det er blandt andet at bogen ikke er en opremsning af hvad autisme er og hvilken pædagogik, der skal bruges. Det er derimod en insider-fortælling om hvordan livet kan se ud med et barn (eller flere) med autisme. Bogen er spækket med humor og satiriske bemærkninger, der gør at jeg som læser flere gange sad og skraldgrinede. (F.eks: Mit barn har Aspergers syndrom og det er fordi jeg har spist for mange grøntsager, da jeg var gravid!!!). Næsten alle de episoder der er nævnt i forbindelse med meltdowns, skrigeri, søskende, familie etc. kan jeg fuldt ud genkende. Episoderne er beskrevet med en kærlighed, med en humor og nogen gange med en enorm sarkasme som er med til at gøre bogen rigtig sjov. Det er så befriende at få sat ord på de oplevelser, vi selv har haft. At vide at vi ikke er de eneste, der kan sætte sig ned i sofaen om aftenen og både grine og græde samtidig over manglende forståelse. Eller den med at gå på toilettet (og uset medbringe mobilen) og på den måde snige sig til få 20 minutters ”fred”.

Bogen summer af praktiske eksempler og gode råd til, hvordan man kan få hverdagen til at fungere bedre – men helt uden at være bedrevidende. For mig var det at læse bogen en skøn bekræftelse i at meget af det jeg gør faktisk virker, men der var også afsnit, der fik mig til at tænke over hvilke områder vi kan sætte ekstra ind på.

Et af de bedste afsnit i bogen var kapitlet ”Hvem er du?” Noget af det vigtigste er, at man som forælder passer på sig selv. Det er vigtigt at acceptere dit barns diagnose og holde fast i at du som forælder kender dit barn bedst og ved hvornår det er tid til at sige stop. Og det er netop også noget af det gode ved at læse bogen. Der er ikke nogen løftede pegefingre om hvad man ”bør” gøre, men i stedet for praktiske eksempler på hvad forfatteren Kristi Sakai har gjort i forskellige situationer med hendes børn – hvad har virket – hvad har ikke virket. Og er der noget der ikke har virket – så er det op på hesten igen og forsøge forfra. Hvad der virker 2 måneder om sommeren kan pludselig forandre sig pga – ja, det ved vi faktisk ikke!!!!

Kristi Sakai fortæller åbent og ærligt om hendes liv – både op- og nedture. Tit læser vi kun om opturene, for der skal meget til at vende vrangen ud på sig selv, men Kristi skjuler intet. Og hvorfor skulle man egentligt også det? Det gælder jo netop om at blive klar over hvem man er og hvad man står for.

Til trods for den modgang Kristi nogen gange har fået, så er hun beviset på at hvis man vil videre, så må man have en humoristisk og positiv tilgang til livet. Autisme er ikke ensbetydende med et kedeligt ensformigt liv. Til gengæld kan vi lære utroligt meget om verden ved at se på den med vores børns øjne og i vores børns tempo.

Bogen er udgivet på forlaget Frydenlund og er oversat af Anne Skov Jensen, der selv er mor til to børn med Aspergers syndrom. 

Bogen kan blandt andet købes her.

#GIVEAWAY

‪#‎GIVEAWAY‬
På min facebook-side Autisme-Mor har jeg lige nu en #Giveaway...

Bedre hverdag for familier med Aspergers syndrom

Jeg har været så heldig at få tilsendt disse bøger fra forlaget Frydenlund. Senere kommer der en anmeldelse og en Give Away

Bedre hverdag for familier med Aspergers syndrom. Skrevet af Kristi Sakai. Udgivet på Frydenlund.

Skole-sommer-oprydning

Sommerferien har gjort sit indtog og i forrige uge tømte vi Anders'  reol i klassen.

Anders har i årets løb kreeret en masse spændende ting - og nu hvor skolen var slut skulle kreationerne selvfølgelig med hjem. Vi startede om torsdagen under sommerfesten med at bære ud i bilen, men blev ikke færdige før festen sluttede kl. 17 (til Anders´ store fortrydelse). Derfor tilbød jeg at hente ham fredag eftermiddag, så han havde god tid til at pakke bilen.

Anders ville nemlig ikke have hans kreationer lagt i en kasse, for tænk hvis de går i stykker. Det var også kun ham, der måtte bære tingene i bilen (jeg fik allernådigst lov at bære nogle få - ikke skrøbelige - ting). Selv om jeg ikke måtte bære noget, skulle jeg med frem og tilbage for at åbne bagagerummet hver gang (tak til Fritten, for at give mig kaffe til at styrke mig på...) Efter ½ times pakning torsdag og 1 time + et kvarter fredag, var reolen tømt og bagagerummet fyldt.

Gnavpander og tordenfluer

Kender I Thrips?

Thrips er små sorte insekter, der også går under navnet gnavpander og tordenfluer. Idag er det lummervarmt og vindstille og det er optimale forhold for disse små insekter. De er alle vegne - vi har lukket døre og vinduer for at minimere invasionen af dem. Det var dog ikke nok til at Anders ikke blev tirret af dem. Pludselig skreg han op inde i stuen - der sad små insekter på hans drikkedunk. Han fandt gudskelov roen igen inde under hans dyne med Ipad'en ved hans side. Krydser nu bare fingre for at han vil bruge drikkedunken igen. Ellers må vi ud og finde en ny i morgen....

Nu venter vi så bare på en kølig brise, så de små "bæster" forsvinder.

Klasse-skift og forandringer

Sommerferien står for døren. Imorgen er sidste skoledag for Anders i klasse C. Efter sommerferien skifter han til en anden klasse - han er bestemt ikke tilfreds med det, da han skal have nye lærere, ny klasse, ny gang og (nogle) nye klassekammerater. De fleste fra klasse C bliver i klasse C og bliver på den samme gang. Alt bliver nyt for Anders og han har meldt ud at han ikke skal med taxa efter sommerferien, at han stopper på skolen og at jeg skal hjemme-undervise ham, fordi han er smidt ud af klassen!!!!!!!!

Ja - det kan lyde voldsomt, men vi kender jo Anders. Alt nyt er rigtigt svært for ham og her kommer meget nyt på samme tid. Derfor tager vi det stille og roligt. Vi ved at der er reaktioner nu, så buen er lidt mere spændt lige p.t. - vi slækker lidt på kravene og ved hvorfor han lige for tiden reagerer hurtigere på "ingenting".

Og idag var vi så til sommerafslutningsfest, hvor bandet Startime spillede for os med masser af entusiasme, glæde og drengepower.

Positivt tandlæge-besøg

Så var det tid igen - til besøget hos tandlægen..........

Mange børn med autisme har det svært med tandbørstningen. Mange sanser bliver påvirket på samme tid, og det skal ikke være nogen hemmelighed at Anders altid har haft det meget svært med det. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at tandbørstningen er en af de kampe, jeg har valgt ikke at bruge så meget krudt på - der har været andre udfordringer, der har været vigtigere.

Prioriteringen er sikkert også taget udfra den betragtning at jeg ikke har oplevet at Anders har haft problemer med hans tænder. Trods manglende tandbørstning har han ikke haft belægninger på tænderne, ikke haft specielt dårligt ånde osv. Idag var heller igen undtagelse. Anders skulle ind til en ny tandlæge og efter at hun havde tjekket hans tænder (uden problemer) roste hun ham med følgende ord "Wauww - du har da godt nok styr på tandbørstningen, for sikke fine rene tænder du har". Der sad jeg så og undrede mig gevaldigt............det er flere måneder siden, han sidst har fået børstet tænder og så får han ros for god tandhygiejne!!!!!!!!!!!

Selv om der var nul-huller hos tandlægen idag skal der alligevel sættes ind med hensyn til tandbørstningen og mon ikke der er mulighed for det efter dagens positive besøg?

Totalt overskud

Total overkud fra Anders´ side idag er, da han - efter en del drilleri fra lillebrors side af - stille og roligt siger: "Thomas er du sød at være lidt stille, jeg koncentrerer mig faktisk om at læse noget her!"

Og minsandten om ikke han sad og læste bogstaverne højt for sig selv, satte dem sammen til stavelser og videre til ord. Viljen til at læse er der i hvert fald, når det drejer sig om at læse noget i et Pokemon nintendo-spil 

Slaget om kondiskoen

Hvert år når vi går fra vinter til forår og igen når vi går fra sommer/efterår til vinter kommer der en stor udfordring for os. Anders er ikke meget for at skifte fodtøj, så det kræver stor overtalelse og megen forhandling at tage ham med ud på sko-indkøb (og nej - det går ikke at købe nogle sko uden ham. Han vil KUN bruge dem, hvis han selv har været med på indkøb - ligeledes med tøj!!!)

I flere måneder har vi snakket om kondisko. At det er tid til at pakke de varme (og ildelugtende) vinterstøvler væk. At om sommeren har man lette sko på osv. osv. Vi har også været i skobutikker op til flere gange, men har ikke fundet nogle som Anders overhovedet havde lyst til. Enten var de i en forkert farve eller også var de i en forkert størrelse eller også var ekspedienten for træls eller også var der for megen larm omkring os eller også var mor her for træt til at tage den helt dybe indånding...........

Idag SKULLE slaget så stå. Godt forberedt med chokoladeboller hentede jeg Anders i skolen og vi kørte ud til den sidste skobutik i byen, som vi ikke havde besøgt. Han fik al den tid han havde brug for i bilen til at spise sin bolle færdig og drikke lidt vand, mens jeg småfrysende stod uden for bildøren og trolig ventede og ventede. Ikke noget med at banke på bildøren og sige at nu var det nu. Jeg tog dybe indåndinger og håbede det bedste.

Inde i butikken gik vi lidt rundt og kiggede. Anders syntes det var træls med alle de spejle, der var - for det gjorde at butikken så mærkeligt ud. Jeg tog igen dybe indåndinger og "overså" ekspedienterne. Vi kiggede på kondisko - og især på de kondisko, det ikke skulle være. Anders fandt et par sko, han kunne lide. De var nemlig "black and white", men desværre var det i herreafdelingen, han havde fundet dem, så de var ikke i hans størrelse. Vi spurgte derfor en ekspedient om råd og hun fandt nogle andre sort/hvide kondisko. I mellemtiden havde Anders dog udset sig et andet par og imens han prøvede dem, underholdt han ekspedienten om at det var dejligt at svede om sine fødder!!!! Skoene blev gået/løbet til i butikker og accepteret og vi fik endda en kommentar om at de var gode!!!

Mor her sukkede lettet og skyndte sig at betale, mens Anders fik lov at få et stykke tyggegumme fra en af tyggegummistanderne i butikken - og han beholdt de nye sko på hjem!!!!

Lagde I forresten mærke til at der er to par sko på billedet? Jeg har købt et ekstra par bare nummeret større!!!!

Starten på Påskeferien

Her i huset er Påskeferien startet med bravour....

Fredag da Anders kom hjem med taxaen, var huset fuld af storesøsters klassekammerater, der var inviteret til hendes fødseldag. De hørte højt musik i haven, lavede snobrød og ristede skumfidusser over bål. Anders´ øjne tjekkede hurtigt og erfarent, om de havde rørt nogle af hans ting i stuen (Wii-spil og Skylanders figuerer) og sprang derefter glad ud i haven og deltog i festlighederne. 45 minutter efter at de sidste forældre havde hentet deres børn, ankom familien (14 personer) til aftensmad og derefter blev der hygget med fætre og kusiner hele aftenen.
Lørdag blev brugt til at hjælpe med at samle en af storesøsters gaver - en ny trampolin - og så blev der ellers hoppet og grinet i den hele dagen.

Søndag så vi "køerne danse" på Mineslund kl 12. For en gangs skyld kørte vi ikke selv i bil, men havde valgt at hoppe på en bus derud, arrangeret af SuperBrugsen. Anders var ikke meget for at skulle afsted, men jeg adviserede ham løbende om hvor lang tid der var, til vi skulle køre, og det lykkedes da også at komme afsted i rimelig tid. Da vi kom hjem kl. 14.30 blev trampolinen indtaget med to af søsters veninder og nu kl. 19 er de 4 snakkestøvler igang med at riste skumfidusser og lave snobrød.

Og mig - ja, jeg sidder herinde i stuen og glæder mig enormt over det gode påskevejr, som er medvirkende til at Anders kommer ud samt alle de skønne børn, der har deres gang her i huset, og som også har ro og tålmodighed til Anders.

Boganmeldelse: Kan det nu osse passe?

April is Autism Awareness Month.

Dagens bog er skrevet af en far til en nydiagnosticeret pige med autisme og handler om, om det nu også kan passe, alt det vi siger/fortæller og skriver om vores børn med autisme.

http://autisme-mor.blogspot.dk/2013/09/kan-det-nu-osse-passe.html

Autisme-Mor: Boganmeldelse: Kan det nu osse passe?

autisme-mor.blogspot.com

Boganmeldelse: Et rigtigt menneske af Gunilla Gerland

April is Autism Awareness Month.

Kom ind under huden på Gunilla Gerland. Hendes bog "Et rigtigt menneske" er en meget bevægende og ærlig beskrivelse af hendes barndom og opvækst.

Autisme-Mor: Boganmeldelse: Et rigtigt menneske af Gunilla Gerland

AUTISME-MOR.BLOGSPOT.COM

En erfaren Aspergers holdning til inklusion

Louise Egelund Jensen beskriver selv hendes bidrag til inklusionsdebatten som beskedent. Jeg vælger at kalde det et meget vigtigt bidrag.

Louise har Aspergers og er en eminent foredragsholder.

Læs her hvad Louise skriver.

Hvordan klager man over special-undervisningen i folkeskolen?

Ofte hører jeg at forældre ikke ved at de kan klage over manglende specialundervisning i Folkeskolen. DUKH har netop udgivet en pjece om emnet.

Boganmeldelse: Joshua lærer - at få styr på sin verden

Joshua er 8 år gammel og har autisme. Han har været med til at skrive denne bog, for at beskrive hvilke strategier, han han har brugt for at lære nye ting.

Bogen er bygget op som en lille billedbog og hver side har fokus på en ting som Joshua ikke kunne da han var lille. På næste side står beskrevet, hvordan Joshua alligevel har lært det.

Bogen er god både til autister og til søskende i aldersgruppen 3-7 år.

Boganmeldelse: Den blå hest af Susanne Elisabeth Longhi

Den blå hest er fortællingen om Susanne Elisabeth Longhi´s barndom, ungdom og starten på hendes voksenliv. Hun følte sig ensom, udenfor og nedgjort og havde altid brug for at strukturere sit liv. Som 43-årig blev hun diagnosticeret med Aspergers og ADHD. Bogen er skrevet af hende som et terapi-forløb, for på den måde at sætte ord på alle hendes følelser og tanker. Som hun selv skriver, så har hun fået sat en masse ting på plads og hun har fået en enorm selvindsigt.

Jeg elsker litteratur, der er skrevet at autister. Det giver mig et unikt indblik i deres tanker om, hvorfor de gør som de gør i forskellige situationer. Jeg kan genkende meget af Anders i bogen og jeg kan også genkende mange tanker og træk fra mig selv. Og så er det skønt, at der kommer fokus på piger/kvinder og autisme.

Den blå hest kan købes her hos forlaget Mellemgaard.

Bog; Jeg vil have en ven med røde sko

Hvordan oplever søskende at have en bror/søster med et handicap? Bogen "Jeg vil have en ven med røde sko" giver et lille indblik i hvilke tanker, der kan være for søskende. I bogen har Anna inviteret klassen til hendes 7 års fødselsdag, men hun er alligevel lidt nervøs for, hvordan det vil gå, for hendes storebror Martin, der er autist, er hjemme under fødselsdagen!!!

Vi gennemgår dagen både fra Anna´s og Martin´s side. Jeg synes bogen giver et godt indblik i hvilke tanker der kan opstå hos søskende. Vi har læst den mange gange som godnathistorie - både for storesøster og for lillebror og har udfra bogen snakket meget om Martins udfordringer i forhold til Anders´ udfordringer.

Bagerst i bogen er der fakta, vejledning og gode råd til forældre, pædagoger og lærere om autisme.

"Jeg vil have en ven med røde sko" af Kristien Dieltiens & Kris Nauwelaerts

Bog-anmeldelse: Mor hjælp mig

Den første bog jeg læste om autisme, var bogen "Mor hjælp mig", skrevet af Dorthe Ørsig. Jeg læste den, lige efter at Anders havde fået hans autisme-diagnose, på et tidspunkt, hvor jeg hungrede efter viden om autisme, set fra forældres synsvinkel. Dorthe Ørsig er selv mor til en dreng med autisme, og bogen er blevet til, fordi hun selv syntes, at hun manglede noget letlæseligt og konkret materiale om autisme og hvordan man skulle gribe en autisme-diagnose an.

Bogen er delt op med helt konkrete eksempler på udfordringer, man kan komme ud for med et barn med en autismediagnose. Dorthe beskriver, hvordan de i deres lille familie har taklet udfordringerne. Det er ikke en "facitliste", men derimod en idékatalog til, hvordan man selv kan gribe udfordringerne an.

Emnerne spænder vidt lige fra toiletbesøg til søskende, aflastning og angst, sociale historier og familie etc. Hvert emne er kort beskrevet på én side med en tilhørene visualiserings-side.

Bogen er rigtig anvendelig som opslagsbog og inspiration til, hvad man kan gå igang med og hvordan man kan gribe tingene an.

Se hvad Berlingske skriver om "Mor hjælp mig" her.

Bogen kan lånes via biblioteket eller kan købes som E-bog her.

DR Ultra: Min Anderledes Hjerne

Hvis ikke I så udsendelse "Min Anderledes Hjerne" om Autisme på DR Ultra idag, så kan I se den via dette link. Tusind tak til Asta, Gustav og Jannick (og deres forældre) for at stille op. Virkelig en saglig udsendelse, der er værd at se.

Min Anderledes hjerne

Dokumentar: En Anderledes Dreng

Sent igår aftes blev filmen "En anderledes dreng" sendt i fjernsynet. I kan gense den via dette link indtil d. 12. maj 2014:

En Anderledes Dreng

April is Autism Awarenss Month

April is Autism Awareness Month - så her i resten af april 2014 vil jeg sætte fokus på nogle af alle de skønne bøger, der findes om autisme. Bøger til søskende, bøger skrevet af autister, bøger skrevet til fagpersoner, bøger skrevet af fagpersoner. Så følg med her på siden og få masser af læse-inspiration.

Taxi på skatteydernes regning for 76 mio kr!!!!!

Mit barn kører hver dag i taxi til og fra skole - på skatteydernes regning. Jeg ved nogle af jer har fået hjælp til at få børn og andre har fået behandling mod kræft - på skatteydernes regning. Jeg synes, det er helt OK - hvad synes I?

http://www.avisen.dk/taxi-paa-skatteydernes-regning-for-76-mio_261172.aspx

Hvad er retorikken Antorini?

Joan Lindegaard Bang har mailet følgende til Undervisningsminister Christine Antorini. Mere klart og tydeligt kan det vist ikke skrives:

Som mor til en søn på 11 år med en autisme-diagnose blev jeg rigtigt glad, da du tonede frem på TV i den forgangne uge og proklamerede, at de særlige autist-gymnasie klasser nu bliver gjort permanente. Det giver håb for fremtiden for uddannelse for mange mennesker med autisme.

Du siger på TV, at det er nødvendigt med særlige gymnasie-tilbud for unge med autisme, da de ikke kan klare uroen og larmen i en almindelig gymnasie-klasse. Det er jeg fuldstændig enig med dig i. En anden MEGET vigtig faktor er også, at mennesker med autisme har svært ved at forholde sig til "store" menneske-mængder. Hvor mange "store" er, er individuelt. Bare det at skulle forholde sig til "mange" andre mennesker er ofte en enorm stress-faktor for mennesker med autisme.

Det er super godt, at tilbuddene nu bliver gjort permanente, men der hvor kæden så hopper fuldstændig af er, at selvsamme unge mennesker med autisme i folkeskolen er TVUNGET til inklusion i almindelige folkeskole-klasser. Altså må retorikken i det du siger være, at børn med autisme skal kunne håndtere uro, larm og store menneske-mængder, men hvis de overlever det, så kan de blive "ekskluderet" til et særligt tilbud efter folkeskolen, så kan uddannelsessystemet godt tage hensyn og imødekomme deres behov. De skal bare lige gennem 10 år i helvede først.

Vi er en af de "meget få" sager om inklusion, der ikke virker. Jeres inklusionspolitik betyder, at skolen nu flytter udadreagerende børn fra specialklasser over i normalklasser. Vores søn trivedes ikke for godt i forvejen fordi klassemiljøet er for overvældende for ham. Han ligger ofte flere gange om ugen og græder når han kommer hjem fra skole og siger "jeg kan ikke mere, jeg magter ikke mere". Larmen og uroen i klasseværelset er mere end hans hoved kan rumme, og det er bestemt ikke blevet bedre af, at der er kommet flere udadreagerende elever i inklusionens navn i hans klasse. Hans lærere og skolepsykolog er enig i, at han ville trives meget bedre i en mindre klasse, men det kan folkeskolen ikke tilbyde og derfor skal han blive hvor han er. Visitationsudvalget i kommunen er benhårdt, og skolepsykologen har sagt, at han ALDRIG vil kunne få ham visiteret til et specialtilbud fordi han udadtil fungere fint i skolen. Han sidder stille på sin plads og gør hvad der bliver sagt mens han langsomt bryder sammen indvendigt. Han eksploderer ikke, han imploderer!! I har så travlt med at "sælge" inklusion på, at alle børn har ret til at være en del af fællesskabet, men hvad nu hvis man ikke magter det fællesskab? Så bliver man jo heller aldrig en del af det. Vores søn kan f.eks. ikke være med til en hel børnefødselsdag hos én i hans klasse fordi han simpelthen ikke magter larmen, uroen og de mange mennesker (de er 24 elever i klassen), så han ender med at bryde grædende sammen og må ringe efter os fordi han ikke kan mere. Hvordan er det at være en del af fællesskabet? Jeg synes det er uværdigt og ondt, at han gang på gang skal udstilles (og i stigende grad mobbes) fordi han bryder grædende sammen når det bliver for svært for ham at være i. Han er autist og han kan ikke forudse hvornår han har brug for en pause, det bliver først opdaget når han er brudt sammen. Lærerne gør hvad de kan med de få ressourcer de har, men de kan ikke imødekomme 6-7 forskellige elevers modsatrettede behov på en gang, de er jo kun mennesker.

Vi gruer for den nye skolereform efter sommerferien, flere timer hvor han skal opholde sig i det miljø der nedbryder ham, flere nederlag. Og allerede 1 år senere truer overbygningen med nye lærere, der ikke kender ham og en ny klasse med elever fra 3 forskellige skoler der blandes. Han har altid gået i en rummelig klasse, men vi oplever, at den rummelighed bliver mindre og mindre efterhånden som eleverne bliver ældre og ældre, så vi forudser, at han får det endnu sværere socialt i overbygningen og potentielt bliver et mobbeoffer.
Hvordan skal andre elever på 13-14 år kunne forstå, at han bryder sammen og græder med jævne mellemrum når det bliver svært for ham at være i? Med de krav der bliver stillet i overbygningen vil der komme mange af disse nedbrud - også i skoletiden, for autister håndterer ikke krav og pres særligt godt.

Det er en sort fremtid vores dejlige elskelige søn går i møde - og så er han endda normalbegavet og velfungerende.

Hvad er retorikken Antorini?

(Delt med tilladelse fra forfatteren) 

Legeaftaler

Legeaftaler 

(skrevet af Bill Nason fra Autism Discussion Page – Oversat af Autisme-Mor)

De fleste forældre til børn på autisme-spektret ønsker at tilskynde deres børn til at få venner. Imidlertid kan det ofte ende i en fiasko, hvis man lader 2-3 børn lege ustruktureret sammen. Men det er en kompleks proces at lære at lege sammen og agere med andre børn. Jeg plejer at anbefale forældre at en kortvarig en-til-en legeaftale. Legeaftaler, der kan planlægges i god tid, som man på forhånd kan snakke med barnet om og gøre det bekendt med, for på den måde at skabe en succes. Jeg anbefaler at gøre følgende for at lave en positiv legeaftale:

1)      At udvikle legeaftaler er en lang og komplekst rejse,  som bør starte indenfor barnets komfortzone,  skal starte i det små og udvikles over tid. Det kan være meget krævende at være sammen med andre og kan dræne dit barn for energi. Det kræver rigtigt meget ”tænkning” og multitaskning. Legeaftalerne bør være korte og med enkle aktiviteter, der nemt kan styres. Hvis du føler at dit barn kan lege godt i 45 minutter, så start med en legeaftale på 30 minutter, for på den måde at få et godt resultat.

2)      Hvis du ikke kender nogle børn du kan invitere, så kan du spørge lærerne på skolen om der der er nogle børn, som dit barn udviser interesse overfor eller omvendt. Prøv at vælge et barn med de samme interesser – og kun et barn. At have flere legekammerater på besøg samtidig kan være meget svært for vores børn.

3)      Prøv at planlægge legeaftalen så meget som muligt. Tag kontakt til de andre forældre og lave en liste over hvad barnet kan lide og ikke kan lide. Prøv at finde nogle aktiviteter som børnene har til fælles og som kan være omdrejningspunktet for legeaftalen. Jo lettere aktivitet – jo bedre. Lange lege med for mange udfordringer kan dræne dit barn ret hurtigt. Brug aktiviteter som dit barn kender. På denne måde bliver legen genkendeligt for dit barn og tillader dig at fokuserer på det sociale i legen i stedet for at fokuserere på hvordan legen skal leges.

4)      Gå i gang med at planlægge og se så hvad der sker. Lav en liste over mulige aktiviteter barnet og hans venner kan lege. Prøv at planlægge legeaftalerne med nødløsninger, hvis den planlagte aktivitet ikke fungerer. Hav altid en plan B klar.

5)      Aftal følgende med barnet i god tid:

a.      Hvad han kan forvente der skal ske

b.      Hvad der forventes af ham

c.       Hvor længe det vil vare

d.      Hvordan han kan håndtere evt. konflikter (deles, tur-tagning, vælge aktiviteter, ikke at få sin vilje osv.)

6)      Tag en snak med barnet om hvilke problemer der evt. har været i andre legeaftaler og hvordan han kan takle det fremafrettet. Hvis det er muligt så gennemgå problemerne og løsningerne som et rollespil. Lav evt. rollespil over nye lege og aktiviteter så det ikke er nyt længere.

7)      Forbered aktiviteten aftenen før og tjek op på det hele lige før aftalen.

8)      Hold øje under legene og støt, hvis og når det er nødvendigt. Lad legen udvikle sig naturligt, med mindre at du ser, der kan opstå problemer. Så skal du gribe ind og få legen på ret kurs igen. Det er lettere at forudse problemer og støtte børnene end det er at løse evt. problemer hvis legen først er kommet ud af kurs.

9)      Når legen er slut så sæt dig sammen med dit barn og evaluer på legeaftalen. Snak om hvad der gik godt og hvad der var mindre godt. Udfra dine observationer vælger du nu en eller to problemer, som du så, og gennemgår dem med dit barn. Snak om hvordan han kan håndtere dem næste gang (tur-tagning, at dele, vælge aktiviteter osv.) Prøv at have en social færdighed, der skal arbejdes med næste gang.

10)  Lav notater for hver legeaftale. Skriv hvilke forberedelser I har gjort. Potentielle lege + potentielle problemer med mulige løsninger. Skriv også hvad der blev leget, hvad der gik godt og mindre godt og hvad der skal leges næste gang.

11)  Hvis du ser at vennen er forundret over eller ikke bryder sig om dit barns adfærd, så forklar roligt vennen hvorfor dit barn reagerer, som det gør. Børn reagerer oftest uhensigtsmæssigt, hvis de ikke forstår hvad der sker og hvorfor. De fleste børn er dog yderst fleksible, når de ved hvad de kan forvente og ved hvordan de skal reagere.

12)  Du bør ikke gå alt for hurtigt frem med at invitere flere legekammerater på en gang. Først skal dit barn vænne sig til en-til-en leg, derefter kan du prøve at lave lidt mindre struktur, for at se hvordan det går. For at få succes, skal I tage små skridt. Den største fejl er, at gå alt for hurtigt frem med ustruktureret leg a´la det man ser på en offentlig legeplads. Den slags ustruktureret leg kræver alt for meget af vores børn, til at de kan håndtere det.

Boganmeldelse; Autismens små og store stjerner - en vidensbog om autismeteori og -pædagogik

"Alle børn og voksne, små som store, skal ses med de styrker de har, og de vanskeligheder de har. Vi må se hver enkel person som en skinnende stjerne med hver deres muligheder i livet".

Sådan skriver Mandi Erlandsen i sin indledning til bogen "Autismens små og store stjerner". Og ja - hvor har hun dog ret. Hvis vi alle vil møde venner, børn, naboer, familie etc. netop der hvor DE er - på deres niveau, bruge deres styrker til at lære nyt og anerkende deres vanskeligheder, så tror jeg, at vi kan opnå et helt andet samspil hinanden imellem. Vi vil pludselig meget lettere kunne forstå hinanden og forståelse er grundlaget for positiv samspil.


Når man får en autisme-diagnose på sit barn, barnebarn eller andet familiemedlem, har venner, hvis barn får en diagnose eller arbejder i kommunalt regi (som sagsbehandler, lærer, pædagog mv.), så får man automatisk brug for viden om autisme. På nettet kan du finde utallig information - men hvad er egentligt brugbart?

Mandi Erlandsen har samlet relevant litteratur og egne erfaringer i en skøn letlæst bog om autisme. Bogen er delt op i fire dele, der gennemgår følgende:

• Hvad autisme er - lige fra ikke-sandfærdige teorier om køleskabsmødre og modediagnoser til 100% facts.
• Forklarer "Autismestjernen" - en model hvor flere autismebeskrivelser og modeller er samlet i én.
• Beskriver autismen´s betydning for undervisningen, familien og fremtiden.
• Redegør for hvilke pædagogiske værktøjer, der findes, for at gøre dagligdagen lettere for mennesker med autisme.

Mit aller første indtryk, da jeg havde læst bogen, var at jeg virkelig følte mig forstået som forælder. Her blev mine tanker beskrevet på en letforståelig pædagogisk måde og ved at læse denne bog, må andre, der måske ikke lige har autisme helt inde på livet, kunne forstå, hvorfor vi som forældre reagerer som vi gør, og herved få en indsigt i hvilke processer, vi er igennem både før, under og efter en udredning. De vil få en indsigt i det til tider knald-hårde arbejde, som vi faktisk bruger på at få vores barn til at fungere. Det "hjemmearbejde" vi dagligt gør, for at beskrive og forberede de næste timer, de næste dage eller de næste uger. Det arbejde, som folk udefra ikke sådan lige ser, når vi står midt i et festligt arrangement og vores barn har det godt.

Samtidig giver bogen et rigtigt godt overblik over de utallige pædagogiske værktøjer, man kan gøre brug af overfor mennesker med autisme. Det er ikke en bog, der går i dybden med de forskellige pædagogikker, men efter hvert afsnit er der kildehenvisninger til, hvor man kan læse mere uddybende om emnet.

Som prikken over I´et er illustrationerne i bogen tegnet af Andreas Gervig Marnow, som har infantil autisme. Andreas har sin egen facebook-side, hvor han deler begivenheder i hans dagligdag og viser hans fantastiske tegninger frem.

Bogen kan blandt andet købes her

Emballage og genkendelighed

Kender I det - når fabrikanterne laver om på emballagen? Her i huset går jagten nu ind på vitamin-piller. Ja - det vil sige, at jeg har købt en ny pakke af de sædvanlige. Problemet er bare, at de ikke er de sædvanlige for Anders. Pakken er nemlig mindre og vitaminpillerne er lidt større i diameteren. Ergo er de ikke de samme for Anders!!! Så de næste dage vil jeg tage et smut forbi de nærmeste apoteker for at se, om jeg kan være så heldig at de stadigvæk har nogle af de "gamle" pakker.

Projekt "Udpakning af Skylanders"

Aftenens projekt for Anders i går var at samle en reol samt begynde udpakningen af alle hans Skylanders. Han er ellers en dreng, der ikke er meget for at pakke-ud-af-emballagen, og her i første omgang, må det heller ikke smides helt ud.

Anders har selv valgt reolen - det skulle være lige nøjagtig den, for der var 3 hylder = en hylde til hver af Skylander-samlingerne: Spyrus Adventure, Skylander Swapforce + Skylander Giants. I hylderne ved siden er er der plads til diverse andre Skylander "relikvier".

Dyb koncentration

Lidt uoverskuelig Skylander-samling

Mor synes det er skrald - Anders synes det er guld

Orden og systemer

Det gode vejr = insekter

Det har været lidt tavst her på siden et stykke tid. Det gode vejr driver os ud i haven og selv Anders har været med udenfor. I søndags brugte vi blandt andet 2 timer på at lave bål med vores gamle juletræ og der blev snakket og grinet, så det var en sand fornøjelse i solskinsvejret.

Det gode vejr har dog også en bagside. På grund af den lave eftermiddagssol kan Anders meget tydeligt se diverse insekter, der flyver rundt i haven - derfor må havedøren IKKE åbnes for ham lige p.t. Men som de andre år vænner han sig nok stille og roligt til det også. Det vigtigste er at vi anerkender at han ikke bryder sig om dem og så har vi fluegiften klar til vindueskarmene.

Fastelavn - i en kendt og en mindre kendt version

Det har været den helt store Fastelavns-weekend rundt omkring i landet.

I fredags var der Fastelavns-fest på Anders´  skole. Allerede dagen før og samme morgen mente han ikke at han  skulle i skole - netop pga. Fastelavnsfesten. Afsted kom han dog, men som I kan se på billedet, har han ikke været aktiv hele tiden, men har alligevel fulgt nysgerig med. Han var dog med lidt af tiden udenfor, men ifølge ham selv har det været en "dum" dag.

Lørdag eftermiddag var der så Fastelavn i vores lokale forsamlingshus. Der ville han mægtig gerne med til at slå Katten-af-tønden (han syntes, vi skulle fange en af farfar´s katte og putte i - så ville det da blive endnu sjovere!!!)

Om aftenen var der fest i forsamlingshuset. Da far og Anders gik hjem ved 23-tiden sagde Anders, at det havde været en rigtig dejlig dag - "Og jeg skal bare fortælle så meget i skolen på mandag, at jeg har slået katten af tønden og har været til fest i forsamlingshuset med rigtig dejlig rock-musik".

Jeg tænker at forskellen på hans indstilling til de to Fastelavns-begivenheder er at Fastelavnsfesten herhjemme er noget han kender til. Vi bor lige overfor Forsamlingshuset, og jeg har i flere år været med i bestyrelsen og har derfor haft ham med derovre til adskillige arrangementer gennem hele hans snart 10-årige liv. Det er hjemligt, det er trygt, vi kender stedet og lokalerne (og vi kan ret så hurtigt smutte over vejen og komme hjem). Skolen har han derimod kun gået på i 2 år, og der har han kun været med til Fastelavn en gang før, så for ham er det jo noget ganske nyt til trods for forberedelsen.
 

WIFI-behov og Overskudspædagogik

Jeg var igår til foredrag på ACV om struktursystemers indtog på smartphones og tablets. Kan børn og unge bruge smartphones og tablets til andet end leg og spil? Foredraget blev holdt af Mikala Lousdal Liemann fra firmaet Limbis.

Vi starter lige med Maslows behovspyramide - kender I den? Jeg har stiftet bekendtskab med den utallige gange på Handelsskolen, når vi skulle lave kunde-analyser og på Ankerhus Seminarium, når vi havde pædagogik og psykologi.

Ifølge Maslow skal vi have dækket behovene fra bunden af.....Forestil jer så at der, under de fysiologiske behov, er en kasse hvorpå der står WIFI..............Jeg kan sagtens forestille mig det, for det er noget nært et basalt behov for Anders (ifølge ham selv i hvert fald).

Hvis behovet for WIFI er der, hvordan kan vi så bruge dette behov til noget "fornuftigt"?

Ifølge Mikala kan vi gøre brug af noget, hun kalder "overskudspædagogik". Det er tiltag der;

• tager højde for problemer
• gør hverdagen nemmere
• også virker på svære dage
• giver overskud

Kombinerer vi så WIFI med overskudspædagogikken, så gælder det "bare" om at føre de struktur-systemer vi (måske) allerede nu laver over til en smartphone eller tablet. Når jeg skriver "bare" er det fordi det er hårdt arbejde at gå igang med, men når du først har fundet det system, der passer til dig og dit barn/familie, så kører systemet ofte bare der ud af. De fleste af os bruger idag allerede telefonens kalender - det er der intet mærkeligt i. Det er let, det er smart og vi har altid telefonen med os.

Hvis vi tænker på vores børns støttesystemer, så har vi måske en rodet kasse med piktogrammer eller, som i vores tilfælde, et ringbind med laminerede sider, hvorpå piktogrammerne er sat op på med velcro. Det fylder - og oversigtstavlen derhjemme kan vi ikke lige tage med os.

Derfor er det utroligt smart med telefon og tablets. Via en app, der passer lige til vores familie (og der findes tusindvis af apps!!!), kan vi strukturere og planlægge. Det er nemt at lave ændringer undervejs. I og for sig kan man også bare tage en række billeder af de aktiviteter barnet skal lave med sin telefon - lægge det op på telefonen som powerpoint og wupti, har du en fin plan/skema/social historie.

Det korte af det lange er, at det bare er at komme igang med at bruges de smartphones/tablets, vi alligevel har i husstanden til planlægning/struktur for vores børn. På den måde føler børnene sig heller ikke anderledes. Der er jo ikke noget mærkeligt i at man idag står og tjekker sin telefon - hvem af os kan sige sig fri for at gøre det flere gange om dagen - og hvorfor så ikke bruge den til struktur til børnene? Blot er det meget vigtigt at huske på, at det skal være et system, barnet har lyst til at bruge. Det nytter ikke noget at vælge en app med børnetegninger, hvis barnet er 10 år og synes at børnetegninger er noget pjat......Det nytter heller ikke at vælge et system, der kun er baseret på tekst, hvis barnet bedre kan forstå billeder.

Vi snakkede om på vejen hjem at vi hellere må prøve at lave struktur på Anders telefon/Ipad. Faktisk har han selv allerede bedt om struktur på den måde, at vi har lagt alle familiemedlemmers fødselsdage ind i hans Ipad-kalender. "Så ved JEG nemlig, hvornår de har fødseldag mor - for I glemmer at fortælle det til mig, før det er den dag, de har fødselsdag!!!" Så mon ikke bare vi skal tage den derfra og stille og roligt få lagt flere og flere ting i hans kalender?