Viser opslag med etiketten Opmærksomhed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opmærksomhed. Vis alle opslag

onsdag den 17. september 2014

Jeg kan godt forestille mig en flæskestegssandwich - kan du?

Følgene udspillede sig her til aften lige før aftensmaden

Mor: "Thomas, Anders og Rikke - nu er der er aftensmad i køkkenet. Vi skal have flæskestegs-sandwich."
Der er ingen reaktion fra Anders.

Mor: "Anders - der er aftensmad i køkkenet" (jeg kalder ham ved navn i starten af sætningen, for at få hans opmærksomhed - og laver en lille pause, før jeg siger resten af sætningen)

Anders: "Hmmm?"

Mor: "Anders - Vi skal have flæskestegssandwich"

Anders: "Mor - så lad dog være. Jeg sidder lige og spiller. Du ved godt jeg ikke vil have noget jeg ikke kender og jeg ved ikke hvad en flæskestegssandwich er og jeg ved ikke hvordan sådan en ser ud!!!


Hvad kan vi så lære af den samtale?
1) For at få opmærksomheden med det samme og for at undgå at man skal gentage samme sætning flere gange og dermed blive mere og mere irriteret, så er det vigtigt at bruge navnet først i sætningen.
2) Det er rigtigt godt at give lidt forberedelsestid - det kan være 20 minutter, før maden er færdig at jeg fortæller Anders at maden er færdig om 20 minutter når kl. er 18.00. Dette kan gentages 10 minutter før og igen 5 minutter før.
3) Det kan også være rigtigt godt at varsle, hvad det er aftensmaden består af.
4) Endnu bedre ville det i denne situation være at have et billede af en flæskestegssandwich
5) Måske kan det endda være en fordel at have en madplan for en uge af gangen - evt. med billeder på. Så kan vi allerede fra morgenen af, snakke (og evt. se) hvad aftensmaden er.

Ovenstående scenarie viser tydeligt hvor vigtigt det er at have tid til forberedelse. Her kan det være rigtigt godt at huske på de 8 H´er - også når det gælder aftensmaden.

De 8 H´er:

1. Hvad skal vi lave – indhold

2. Hvorfor skal vi lave det – skabe mening

3. Hvornår skal vi lave det – tidspunkt

4. Hvor skal vi lave det – placering

5. Hvem laver vi det med – voksne, børn

6. Hvordan laver vi det – metode

7. Hvor længe laver vi det  – tidsperspektiv

8. Hvad skal vi lave bagefter – indhold




lørdag den 18. maj 2013

Alenetid med søskende

Igår kom jeg hjem fra kanotur med Rikke. På hendes skole tager 4. kl. hvert år på 3 dages kanotur med forældre (men uden søskende). Det skulle vi selvfølgelig med på i år. Thomas blev passet af farmor og farfar og Anders skulle på lejrtur med hans klasse, så det kunne ikke passe bedre sammen :-)




I 3 dage sejlede vi så på Susåen med diverse frokost- og kagepauser og om eftermiddagene lagde vi til land på udvalgte overnatningspladser, hvor vi rejste vores telte, lavede bålmad og ellers hyggede elever, lærere og forældre imellem. Det var 3 super skønne dage med godt selskab, super vejr og fuldstændig opmærksomhed fra vores side på Rikke. Der var ikke nogle irriterende lillebrødre, der også skulle have mor og fars opmærksomhed hele tiden, så jeg tror, hun nød det.

Sådan en kanotur i godt vejr er samtidig en total opladning af krop og sjæl. Det har i hvert fald givet mig en masse vitaminer samt opladning på en anderledes måde.

Nogle gange i de hektiske hverdage med struktur, forudsigelighed osv. kan det være let at glemme en "sød og forstående" storesøster som Rikke. Derfor var det også ekstra dejligt for os, at det lykkedes for os begge, at tage med hende på kanoturen.