Legeaftaler

Legeaftaler 

(skrevet af Bill Nason fra Autism Discussion Page – Oversat af Autisme-Mor)

De fleste forældre til børn på autisme-spektret ønsker at tilskynde deres børn til at få venner. Imidlertid kan det ofte ende i en fiasko, hvis man lader 2-3 børn lege ustruktureret sammen. Men det er en kompleks proces at lære at lege sammen og agere med andre børn. Jeg plejer at anbefale forældre at en kortvarig en-til-en legeaftale. Legeaftaler, der kan planlægges i god tid, som man på forhånd kan snakke med barnet om og gøre det bekendt med, for på den måde at skabe en succes. Jeg anbefaler at gøre følgende for at lave en positiv legeaftale:

1)      At udvikle legeaftaler er en lang og komplekst rejse,  som bør starte indenfor barnets komfortzone,  skal starte i det små og udvikles over tid. Det kan være meget krævende at være sammen med andre og kan dræne dit barn for energi. Det kræver rigtigt meget ”tænkning” og multitaskning. Legeaftalerne bør være korte og med enkle aktiviteter, der nemt kan styres. Hvis du føler at dit barn kan lege godt i 45 minutter, så start med en legeaftale på 30 minutter, for på den måde at få et godt resultat.

2)      Hvis du ikke kender nogle børn du kan invitere, så kan du spørge lærerne på skolen om der der er nogle børn, som dit barn udviser interesse overfor eller omvendt. Prøv at vælge et barn med de samme interesser – og kun et barn. At have flere legekammerater på besøg samtidig kan være meget svært for vores børn.

3)      Prøv at planlægge legeaftalen så meget som muligt. Tag kontakt til de andre forældre og lave en liste over hvad barnet kan lide og ikke kan lide. Prøv at finde nogle aktiviteter som børnene har til fælles og som kan være omdrejningspunktet for legeaftalen. Jo lettere aktivitet – jo bedre. Lange lege med for mange udfordringer kan dræne dit barn ret hurtigt. Brug aktiviteter som dit barn kender. På denne måde bliver legen genkendeligt for dit barn og tillader dig at fokuserer på det sociale i legen i stedet for at fokuserere på hvordan legen skal leges.

4)      Gå i gang med at planlægge og se så hvad der sker. Lav en liste over mulige aktiviteter barnet og hans venner kan lege. Prøv at planlægge legeaftalerne med nødløsninger, hvis den planlagte aktivitet ikke fungerer. Hav altid en plan B klar.

5)      Aftal følgende med barnet i god tid:

a.      Hvad han kan forvente der skal ske

b.      Hvad der forventes af ham

c.       Hvor længe det vil vare

d.      Hvordan han kan håndtere evt. konflikter (deles, tur-tagning, vælge aktiviteter, ikke at få sin vilje osv.)

6)      Tag en snak med barnet om hvilke problemer der evt. har været i andre legeaftaler og hvordan han kan takle det fremafrettet. Hvis det er muligt så gennemgå problemerne og løsningerne som et rollespil. Lav evt. rollespil over nye lege og aktiviteter så det ikke er nyt længere.

7)      Forbered aktiviteten aftenen før og tjek op på det hele lige før aftalen.

8)      Hold øje under legene og støt, hvis og når det er nødvendigt. Lad legen udvikle sig naturligt, med mindre at du ser, der kan opstå problemer. Så skal du gribe ind og få legen på ret kurs igen. Det er lettere at forudse problemer og støtte børnene end det er at løse evt. problemer hvis legen først er kommet ud af kurs.

9)      Når legen er slut så sæt dig sammen med dit barn og evaluer på legeaftalen. Snak om hvad der gik godt og hvad der var mindre godt. Udfra dine observationer vælger du nu en eller to problemer, som du så, og gennemgår dem med dit barn. Snak om hvordan han kan håndtere dem næste gang (tur-tagning, at dele, vælge aktiviteter osv.) Prøv at have en social færdighed, der skal arbejdes med næste gang.

10)  Lav notater for hver legeaftale. Skriv hvilke forberedelser I har gjort. Potentielle lege + potentielle problemer med mulige løsninger. Skriv også hvad der blev leget, hvad der gik godt og mindre godt og hvad der skal leges næste gang.

11)  Hvis du ser at vennen er forundret over eller ikke bryder sig om dit barns adfærd, så forklar roligt vennen hvorfor dit barn reagerer, som det gør. Børn reagerer oftest uhensigtsmæssigt, hvis de ikke forstår hvad der sker og hvorfor. De fleste børn er dog yderst fleksible, når de ved hvad de kan forvente og ved hvordan de skal reagere.

12)  Du bør ikke gå alt for hurtigt frem med at invitere flere legekammerater på en gang. Først skal dit barn vænne sig til en-til-en leg, derefter kan du prøve at lave lidt mindre struktur, for at se hvordan det går. For at få succes, skal I tage små skridt. Den største fejl er, at gå alt for hurtigt frem med ustruktureret leg a´la det man ser på en offentlig legeplads. Den slags ustruktureret leg kræver alt for meget af vores børn, til at de kan håndtere det.