Regler om befordring til og fra skole af syge og invaliderede, der benytter det frie skolevalg.

Rigtigt ofte har jeg kontakt til forældre, der har fået afslag på befordring af deres børn til skole. Jeg har nu ridset reglerne kort op nedenfor:

-------------------------------------------------------------------------------------------------------

Regler om befordring til og fra skole af syge og invaliderede, der benytter det frie skolevalg.

Som udgangspunkt har elever, der benytter sig af

frit skolevalg, ikke ret til kommunalt betalt befordring.

Har I taget frit skolevalg FØR d. 1/8-2012:

Efter Folkeskolelovens § 26, stk. 2 skal bopælskommunen dog sørge for befordring af elever, der på grund af sygdom eller handicap (invaliditet) kun er i stand til at følge undervisningen i folkeskolen, hvis eleven befordres til og fra skole. Der har hidtil ikke for denne gruppe af elever været gjort undtagelse for så vidt angår elever, hvis forældre gør brug af det frie skolevalg. Bopælskommunen har derfor været forpligtet til at afholde udgifterne til befordring af syge og invaliderede, UANSET hvilket skoletilbud forældrene har valgt.

Har I taget frit skolevalg EFTER d. 1/8-2012:

Den 1/8-2012 trådte lov nr. 511 af 4. juni 2012 om ændring af folkeskoleloven i kraft. I § 26, stk. 7 står der at kommunens pligt til at sørge for befordring af syge og invaliderede elever IKKE gælder for elever, som optages i en anden skole som led i det frie skolevalg. I disse tilfælde, skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter § 26, stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud som eleven er visiteret til.

Det betyder kort fortalt at hvis jeres barn er visiteret til en skole, der ligger 10 km væk fra jeres bopæl og I tager frit skolevalg til en skole, der ligger 12 km væk fra jeres bopæl, så skal I selv betale for de sidste 2 km.

Det er op til kommunen at vurdere, hvorvidt en elev tilhører målgruppen for den særlige befordringsforpligtelse af syge og invaliderede. Invaliditeten kan BÅDE skyldes fysiske som psykiske handicap. Hvis der er tvivl om hvorvidt en elev selv kan befordre sig til og fra skole, kan skole/forældre forlange en lægeerklæring.

De nye regler gælder KUN for elever, der vælger frit skolevalg efter d. 1/8-2012. Syge og handicappede elever der ved lovens ikrafttræden er optaget på en skole som led i det frie skolevalg, bevarer således retten til befordring efter lovens § 26, stk. 2, medmindrer de EFTERFØLGENDE  benytter det frie skolevalg.

Flytning til en anden kommune:

HVIS I flytter til en ny kommune og ønsker at jeres barn skal blive på den nuværende skole, så står der i folkeskolelovens § 36, stk. 4; ”En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole”. Dette gælder OGSÅ for specialundervisningselever. Elever, der bruger denne ret, bruger IKKE det frie skolevalg – derfor er kommunen stadig forpligtet til at betale for transporten.

Link til folkeskoleloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=163970
Link til Bekendtgørelse om befordring i folkeskolen
Link til DUKH, om befordring af delebørn, hvis barnet bor lige meget hos henholdsvis far og mor

Lidt om aktindsigt - og hvad det kan bruges til...

Ordet "Aktindsigt" er du måske stødt på op til flere gange. På mange autisme-sider kan der f.eks. stå, at du altid kan søge om aktindsigt. Men hvad er aktindsigten så for en størrelse? Lad mig prøve at forklare nærmere:

Ved at søge om aktindsigt, får du ret til at se alle dokumenter i din (eller dit barns) "sag".

Alle har ret til at søge om aktindsigt, der er hverken krav om alder, statsborgerskab eller lignende. Der er heller ingen krav om begrundelse for ønsket om aktindsigt, ligesom du ikke selv behøver at være involveret i sagen. Som part vil du dog ofte få tildelt flere oplysninger.

Få at få tildelt aktindsigt, skal du blot henvende dig til den rette myndighed, hvorefter du, så hurtigt som muligt, har ret til at få aktindsigt. Hvis der går over 10 dage, har myndighederne pligt til at underrette dig om, hvad forsinkelsen skyldes.

Får du afslag på aktindsigt, har du krav på, at få en begrundelse for afslaget, samt en klagevejledning.

Hvis du ønsker at klage over afslaget eller omfanget af aktindsigten, skal du klage til den myndighed, der er overordnet den myndighed, der har givet afslaget. Hvis man ønsker at klage over en styrelse, vil det fx være det overordnede ministerium, man skal klage til.

I Forvaltningsloven kapitel 4 kan du læse nærmere om aktindsigt - ligeledes i kapitel 2 i

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven).

Hvad skal du så bruge aktindsigten til? Du får et fuldt overblik over hvilket materiale, kommunen har til rådighed i din "sag". Ved at gennemlæse sagens akter, kan du sikre dig, at det er de rigtige og alle oplysninger, der ligger til grund for eventuelle vurderinger.

Hvad skriver man så, når man søger om aktindsigt? Jeg har nu prøvet et par gange og er kommet frem til følgende "model":

Jeg søger aktindsigt og løbende aktindsigt fremover og i alle sager, som vedrører xxx på cpr.nummer xxx. 

Jeg anmoder om at blive gjort bekendt med alle aktstykker, herunder blandt andet eventuelle notater, møde-referater og aktens journalliste, samt skriftlig oplysning om, hvorvidt alle aktstykker i sagen vil blive stillet til min rådighed. Med hensyn til notater henviser jeg til lovens krav om notatpligt, jvf. blandt andet § 6 i Lov om offentlighed i forvaltningen. 

Jeg beder om at oplyse, i hvilke forvaltninger sagen har været behandlet til dato, samt hvilke sagsnumre den har i disse forvaltnings-afsnit. Jeg henleder opmærksomheden på forvaltningsmyndighedens vejledningspligt, jvf. § 7 i Forvaltningsloven.
Såfremt der efter jeres opfattelse er lovhjemmel til at undtage aktstykker i denne sag fra aktindsigt, beder jeg om følgende: 

1) En angivelse påført journal-listen ved de aktstykker, som med lovhjemmel er undtaget aktindsigt.
2) Ekstrakter af de aktstykker, som med lovhjemmel er undtaget aktindsigt, jvt. blandt andet § 10 og §§ 12-15 i Forvaltningsloven.
3) En redegørelse og herunder en begrundelse for, hvorfor jeg med lovhjemmel efter jeres opfattelse ikke er berettiget til at modtage eventuelle aktstykker, jvf. blandt andet §22 i Forvaltningsloven.

Med venlig hilsen
xxx

Men det er endnu ikke lykkes mig at få løbende aktindsigt....(jeg har endda fået på skrift, at det overhovedet ikke er muligt pga. arbejdsbyrden!!!!). Det er så en af de kampe, jeg ikke gider bruge tid på. Kommunen får bare tilsendt skrivelsen en gang imellem, så jeg får, hvad der er kommet i sagen siden sidst.