lørdag den 26. januar 2013
Børn kan vokse fra autisme
Kan børn virkelig vokse fra autisme? Nej - det tror jeg ikke de kan, men jeg tror at børn kan tilpasse sig omgivelserne, så det virker sådan. Ekstrabladet referer til en amerikansk studie, hvor forskere har fulgt 34 børn, der tilsyneladende er vokset fra deres autisme. Jeg synes ikke, den undersøgelse der refereres til, er særlig valid, for det er ikke mange børn, der er blevet fulgt. Der er heller ikke angivet noget om hvilken ende af autismespektret, børnene har befundet sig.
Endelig vil jeg godt slå fast at autisme ikke er en sygdom, men derimod en udviklingsforstyrrelse i hjernen.
Til tider kan det godt virke til at Anders ikke har en autisme-spektrum-forstyrrelse. Det er i de perioder, hvor vi forældre har overskud, hvor søskende har overskud og hvor Anders selv har overskud. Det modsatte kan også vise sig. Begynder vi at sætte lidt for høje krav, falder hans overskud og han begynder igen at vise nogle af hans karakteristiske autistiske træk, som kan være at tromme hans fingre sammen, løbe frem og tilbage mellem to punkter i op til en halv time, at gå akurat samme vej tilbage som han var kommet osv.
http://ekstrabladet.dk/kup/sundhed/article1899462.ece
Hvad mener I?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nej, det tror jeg ikke, at man kan.
SvarSletMen jeg tror, at kravtilpasning er vejen frem.
Mange autister vil givet være betydeligt mindre "autistiske" jo mere omgivelserne forstår dem og tilpasser kravene.
Det kunne jo være interessant at bore i de tilfælde, der er vokset fra deres autisme. Måske har de været så heldige at vokse op i omgivelser, der har formået at kravtilpasse mere eller mindre 100 %?
Lige præcis :-)
SvarSlet