Hvordan har dit barn det med at have tøj på?

Her til morgen sidder Anders og spiser morgenmad i sofaen i stuen foran fjernsynet, mens jeg sidder i den anden sofa. "Mor" siger han pludseligt "Kan du huske, da jeg var 7 år gammel - da svedte jeg heeeeeele tiden - det var så klamt og ulækkert". "Ja" svarer jeg "Det kan jeg godt huske - du ville helst ikke have noget som helst tøj på overhovedet". "Nemlig" svarer Anders "for det klistrede alt sammen helt tæt ind til kroppen og det kunne jeg bare ikke lide".

Se, sådanne samtaler med Anders elsker jeg bare. Når han lige pludseligt - ud i det blå - fortæller om noget han husker, som har været rigtigt svært for ham. Han får sat ord på noget, han ikke har kunnet forklare dengang i den svære tid, hvor han bare hadede alt tøj.....FORDI!!!

Den periode hvor Anders ikke brød sig om at have tøj på, var også den periode, hvor han var max stresset og havde det allermest dårligt. Vi havde som familie oplevet virkelig ukvalificeret sagsbehandling, jeg gik ned med en svær depression, vi tog Frit Skolevalg, men skulle selv finde alle regler og love omkring det og kommunen brugte laaaaaaaaaang tid på at videresende relevante papirer til specialskolen. Generelt syntes vi, at vi var omgivet af personer, der ikke var kvalificerede til at have det ansvar, de havde!!!

Det giver derfor ganske god mening med at Anders ikke ønskede at have tøj på. Han havde det vildt varmt forårsaget af hans stress, ligesåvel som forværringen dengang af hans søvnmønster, vredesudbrud, spisevaner og sociale adfærd.

Engang imellem kan det stadigvæk forekomme at han smider hans tøj - jeg vælger at lade være med at kommentere det, men fokuserer i stedet for på årsagen til det. Og langt de fleste gange kan jeg heldigvis hurtigt regne ud, hvad årsagen til det er.

16 måneders positive forandringer

Dette skriv er mit indlæg nr. 100 på bloggen. Jeg synes, den bør markere noget specielt og derfor har jeg valgt at fokusere på Anders´ fremgang de sidste 16 måneder.

For 16 måneder siden stod det helt galt til i vores lille familie. Anders havde det rigtigt skidt. Han kunne ikke sove om aftenen/natten - faldt ofte først i søvn kl. 05-06 om morgenen og sov så til over middag. Han var træt og sur, når han vågnede, og ville ingenting. Han levede at Mathilde kakaomælk og Marabou Chokolade.

Jeg var sygemeldt med en svær depression og kunne derfor ikke fokusere på at hjælpe ham videre.

Storesøster blev inadvendt - ønskede ikke legekammerater med hjem - havde heller ikke lyst til at komme med andre hjem. Hun ønskede blot at komme hjem fra skole, tror jeg, for at "holde øje" og for at vide, hvad der skete i huset.

Lillebror blev meget kontaktsøgende og trodsig. Vi kontaktede hans børnehave for at høre om de kunne mærke en forandring på ham, men det kunne de heldigvis ikke - de lovede dog at være meget obs på ham.

For 16 måneder siden tog vi den beslutning at tage Frit Skolevalg. Det er blevet lidt af en milepæl for os og siden har vi alle fået det bedre. Nedenfor har jeg listet de første 50 punkter op jeg umiddelbart kan komme i tanker om, hvor Anders har forandret sig positivt:

Kan opholde sig på badeværelset

Laver stort på toilettet i stedet for på gulvet

Vil tørres, når han har været på toilettet

Tisser på toilettet i stedet for på gulvet

Vasker en gang imellem hænder…

Går i karbad

Bruger ikke længere flere timer på at komme i karbad

Kan sidde i karbadet i over en time og ”hyggepjaske”

Vasker hår

Dykker under vandet

Tager tøj på

Bruger andre sofaer i stuen end ”hans”

Spytter ikke længere

Vil gerne have redt håret

Vil gerne have ”sat” håret af storesøster

Vælter ikke længere stole i frustration

Tømmer ikke længere lillebrors legetøjskasser i frustration

Tømmer ikke længere mit klædeskab i frustration

Kan gå igennem døren fra stuen til køkkenet, hvis han leger med søskende

Spiser ikke kun Marabou chokolade

Drikker ikke kun Mathilde kakaomælk

Kan dele en rulle chokoladekiks med andre

Drikker vand fra flaske

”Banker” ikke længere på alle døre han går forbi

Bruger ikke længere halve timer på at løbe frem og tilbage fra punkt A til B

Smider sig ikke længere på gulvet i frustration og ”hiver” efter vejret

Bruger fodtøj

Bruger flyverdragt

Bruger jakke

Spiser havregryn med sukker og mælk

Spiser toast med pålægschokolade

Spiser ris med Heinz ketchup

Spiser pasta med Heinz ketchup

Hopper i trampolin i haven

Gynger i haven

Accepterer at vi flytter hans Skylander-figurer

Lægger sig til at sove FØR midnat

Vågner frisk om morgenen

Lægger sig ofte til at sove, når vi be´r ham om det

Kan falde i søvn uden lyden af fjernsynet i baggrunden

Lægger sig til at sove i soveværelset i stedet for på sofaen i stuen

Bider ikke længere så meget i hans tånegle

Har ikke længere langvarige farvel-ritualer

Er nogenlunde klar, når taxaen kommer om morgenen

Kan tage hans nintendo med ud af huset

Kan tage hans mobil-telefon med ud af huset

Tager sikkerhedssele på i bilen

Behøver ikke nødvendigvis se et tv-program færdig, før han kan lave et ”skift” til en anden aktivitet

Kan godt acceptere at vi andre ser et tv-program, han ikke er interesseret i

Smider ikke alt tøjet med det samme, han kommer hjem fra skole

De ovennævnte 50 punkter kan sikkert for nogle virke som noget fuldstændigt sindsygt ikke at kunne for en dreng på 8 år. For os har det været hverdag - en ganske almindelig hverdag på godt og ondt. Jeg kan huske at min kæreste på et tidspunkt sagde til mig, at han egentligt godt gad prøve, hvordan det var, at leve i en ganske almindelig børnefamilie. Vi anede simpelthen ikke hvad "almindeligt" var, for vi havde jo vænnet os til Anders´ små "særheder" lige så langsomt igennem nogle år, før det gik op for os, da han startede i skole, at hans små særheder udsprang sig af at han har autisme. 

Engang imellem kigger vi på hinanden og siger: "Kan du huske for lidt over et år siden, hvordan vores liv var dengang"?........og vi ryster bare på hovedet. Jeg ved at nogle af jer, der læser med her, heller ikke vil kunne forstå det. Det forventer jeg heller ikke, men ved at læse ovenstående liste igennem, glædes jeg umådeligt meget over den positive udvikling, Anders har gennemlevet. Og grunden hertil kan meget overordnet beskrives med: 

• Rigtig god skole, 
• Forældre-overskud, 
• Søskende-forståelse samt 
• Forberedelse for Anders i god tid.

Det vil mine næste indlæg handle meget mere om.....