Tandlægebesøg - Step one

        Anders bryder sig bestemt ikke om tandbørstning. Det gjorde han i hvert fald ikke for 1 år siden, hvor han bare nægtede konsekvent. Samtidigt gik det hurtigt ned af bakke med ham psykisk, så tandbørstningen blev "en by i Rusland" for os. Et barn med autisme har meget svært ved at lære, hvis det er under pres eller er meget stresset - og stresset - det var noget Anders var sidste vinter!!!

Samtidig med at han startede op i det rigtige skoletilbud, hans vredesudbrud er blevet reduceret og han har fået det meget bedre, har jeg da også tænkt tanken at nu skulle vi igang med tandbørstningen igen. Det er bare en af de ting, der er havnet meget langt nede på to-do-listen, for der har været andre ting i Anders liv, jeg har prioriteret højere. Jeg har haft fuld focus på skolegang, på hans spiseproblemer, på hans manglende lyst til nyt tøj (og generelt til at have tøj på), på at introducere piktogrammer, dagsplaner, ugeplaner og månedsplaner for ham, på at bruge time-timer osv. og nu her efter sommerferien focus på at køre med taxa frem og tilbage til skolen, gå i Fritten og sove i aflastningen.

Der har faktisk (synes jeg) været focus på rigtigt mange områder hen over foråret og sommeren. Derfor har tandbørstningen været lagt meget langt væk, men idag blev første skridt til at snakke om tænder taget op. Anders skulle nemlig til tandlægetjek ved børnetandplejen!

Da jeg fik indkaldelsen for 3 uger siden, ringede jeg straks til dem og bad dem sætte dobbelt tid af. Anders har meget brug for tilvænning, så det er ikke bare at komme ind til tandlægen i 15 minutter og så ud igen. Jeg forklarede dem at han er autist og at der skal være rigtig god tid til ham. Vi fik så tildelt 30 minutter.

Jeg havde også lavet en social historie om at tage til tandlægen med billeder af hvordan det skulle foregå, og den har jeg vidst for ham i en uges tid. Den har haft sin faste plads på skabet ved siden af, hvor han altid står og spiser!!!

Da jeg hentede ham efter skole og vi kørte til tandlægen var der heller ingen problemer. Han gik med ind i venteværelset og da vi blev kaldt ind fulgte han straks med. Han satte sig også i tandlægestolen (efter at han havde vendt en plakat om, hvor der var billeder af tænder...) Men åbne munden ville han ikke. Han vred og vendte sig på stolen. Vi prøvede stille og roligt at overtale ham - tandlægen gik endda udenfor - og så var der lidt tid til at Anders kunne slappe af og kigge på tingene rundt omkring sig. Han fik aldrig åbnet munden, men blev rost for at han var kommet så langt idag....

Nu må vi se, hvordan han klarer sig, når han skal derop næste gang. Vi har fået en tid igen om 2½ uger.

Efter tandlægebesøget var vi i det nærliggende center og kigge på diverse spil og høste de seneste ugers optjente belønninger, som havde sneget sig op på 3 pakker med pokemon-kort!!!