Fik igår en meget glad og snakkende Anders hjem fra skolen med taxaen....."Mor, mor, mor" - råbte han allerede ude i indkørslen - "Da du kørte hjem idag, så du da en rød bus i rundkørslen?" ØHHH, jeg tror, jeg lignede et stort spørgsmålstegn, indtil Anders forklarede videre. "Mor - idag har det jo været turdag i Fritten og vi har været ude og se Danmarks ældste sten - den er ligeså stor som din bil, og da vi så skulle hjem igen, så jeg dig i din bil i rundkørslen. Thomas var med - han sad på forsædet ved siden af dig i hans autostol". "Hov Mor, er det dig, der har stillet de glas med kastanjer der sammen med græskarene - det ser godt nok flot ud". "Forøvrigt er det derfor at mine klipklappere og bukser er mudrede, for vi skulle gå lidt, før vi kom hen til stenen."
Jo - da jeg fik tænkt lidt, passede det faktisk godt nok med tidspunktet, og det passede også godtnok med at turbussen kunne nå at køre tilbage på skolen, inden Anders skulle med taxaen hjem. "Nå", sagde jeg så, "fortalte du så de andre, at du så mig og Thomas"? "Nej", svarede Anders, "det kunne jeg jo ikke, for jeg havde en stor spytklat i munden, og forøvrigt kører jeg altid med stille-bussen, hvor vi sidder stille", og væk var han, smuttet ind foran computeren i stuen....
Der stod jeg så, forundret og måbende ude på trappen, med et svulmende hjerte, der bare bankede af glæde. Glæde, fordi jeg har fået en søn, der igen kan lide at komme på tur. Glæde, fordi han snakker om det. Glæde, fordi han, samtidig med at han fortalte om at han havde set mig, havde registreret, at jeg havde sat lidt efterårspynt frem på trappen.
Sådan en sensommerdag skinner solen bare rigtigt meget :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar