torsdag den 5. september 2013

Piger og Autisme

Fantastisk kursus på ACV med Ea Carøe fra Psykologisk Ressource Center. Har lært en masse om piger og autisme, hjernen og stress - Nu skal min hjerne have lidt tid til at fordøje de mange oplysninger...


Piger og autisme

Hvor mange af jer har en datter med autisme eller kender en pige/kvinde med autisme? 

Selvom jeg ikke selv har en datter med autisme, skal jeg i aften på kursus om "Piger med autisme" arrangeret af Autismeforeningen Kreds Vestsjælland (Torsdag den 5. september 2013, kl. 17.00 - 21.00, Autismecenter Vestsjælland, Festsalen, Rosenkildevej 47, 4200 Slagelse). Jeg skal nok komme med et fyldigt referat senere...

Her er hvad foreningen skriver om kurset: 
Piger med autisme har svært ved at være en del af det sociale fællesskab. De har lavt selvværd, de er ofte præget af en indre fornemmelse af at føle sig forkerte og de har anderledes sociale kompetencer end deres jævnaldrende.

Mange piger med autisme mangler handlestrategier til hvordan de kan være sammen med andre, og nogle af pigerne kan udstråle en form for arrogance og føle sig hævet over andre.

Til dette arrangement kommer vi ind på sociale relationer og udfordringer, håndtering af egne følelser, sanseintegration, spiserutiner, stress- og sårbarhedstærskel m.m.

v. Ea Carøe, BA.psych. og kandidatstuderende
ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet
Læs mere på www.psyk-ressource.dk

torsdag den 29. august 2013

Hadebad - ikke her længere...





For snart 2 år siden havde vi meget svært ved at få Anders i bad - ja - en overgang var han ikke i bad i ca. 3 måneder!!! Det kan du læse mere om her.

Idag må vi blot sige at bøtten har vendt. Igår aftes bad han selv om et karbad - for 3. aften i træk - begrundelsen var, at han havde svedt, at det var meget lettere at falde i søvn efter et friskt bad, og så fik man heller ikke hovedpine.....

Hertil skal siges, at han havde været til fødselsdag hos en klassekammerat i skoletiden og om aftenen til grill-arrangement på storesøsters skole med masser af forældre og børn, så det er ikke fordi han ikke har haft masser af nye input dagen igennem........Og jeg fylder troligt karbaddet med dejligt sæbevand og glæder mig over en søn, der p.t. elsker at tage karbad.


Næste skridt må så være at få ham ind under vores bruser.

Ny spændende blog

Jeg har fundet en ny spændende blog, som jeg har læst på den sidste time. Den hedder Mor til sensitiv og du kan finde den under min blogliste.

tirsdag den 20. august 2013

Skivekonferencen 2013

Har du overvejet at tage med til Skivekonferencen 2013? 

Det er en konference for fagfolk, pårørende og folk med autisme. Den består af masser af workshops, foredrag, vidensdeling og networking. Jeg kan blandt andet nævne: 
* Bo Hejlskov Elvèn (klinisk psykolog og bla. forfatter til bogen "Problemskabende adfærd") 
* Anja Pørksen (har skrevet bogen "Fra Miss Danmark Til Handicappet")
* Hanne Veje (Støttekompagniet)
* Louise Egelund Jensen (Ung kvinde med Aspergers syndrom, der holder fængslende foredrag)
+ rigtig mange andre spændende foredragsholdere....

Det hele foregår i Skive i dagene 8.- 9. November 2013.

http://www.skivekonferencen.dk/skivekonferencen-2013.html
Marianne Banner, Kredsformand i Landsforeningen Autisme for Kreds Østjylland har skrevet et debatindlæg til Politikken angående inklusion:

søndag den 18. august 2013

Hvordan forbereder vi os til en konfirmationsfest?

Idag har vi været til konfirmationsfest - og vi bestod...

Her kommer lidt om de forberedelser vi har brugt, for at få en god dag.....

Den sidste uge har vi hver dag snakket om:

    • at søndag skulle vi til konfirmation
    • hvordan vi kender konfirmanden
    • hvilke gæster, der skulle med (farmor, farfar, fætre, kusiner etc. og nogle folk, vi ikke kender, men som konfirmanden kender og gerne vil have med)
    • at barnepigen kommer og passe drengene, mens pigerne kører i kirke (for det er så kedeligt, at skulle sidde stille i så lang tid...)
Igår kørte vi så forbi det sted, hvor festen skulle holdes - for lige at få et visuelt overblik over lokaliteterne udefra, og vi aftalte hvilke spillemaskiner, der skulle medbringes (telefon, PC og Nintendo)

Morgenmaden idag bestod af pandekager - for det er noget, der bliver spist rigtigt meget af, "bunden" er lagt og dagen starter godt :-)

Da vi ankom, var jeg så fræk ikke at hilse på de andre ankomne gæster, før Anders og jeg lige havde sonderet terrænet, fundet ud af, hvor han skulle sidde til bords og havde tjek på toiletforholdene og selskabslokalerne generelt.

Anders sad fint med til bords - spiste endda lidt brød med smør, drak vand af vandglasset og faldt hurtigt i leg med fætrene/kusinerne og en gammel klassekammerat. Storesøster kom på et tidspunkt og sagde at Anders ikke kunne komme ind i lokalerne. Han var nemlig gået ud af en port, der i mellemtiden var blevet lukket, og for Anders er det vigtigt at gå samme vej tilbage som han er kommet ud. Så jeg måtte lige omkring huset for at åbne porten igen og en glad Anders kom springende ind igen som om ingenting var hændt!!!

Da vi skulle hjem, var depoterne dog ved at være opbrugt. Der skulle ikke megen snak til i bilen, før han råbte op, og begyndte at diskutere med lillebror, om det var en mejetærsker eller en traktor, vi lige havde set, der kørte rundt på marken. Anders var lige i det drillehumør, der betyder at han er Anders Modsat. Så hvis lillebror ser en mejetærsker, så siger Anders, at det er en traktor!!!!!!!!!!!! Det endte med en tur ud af bilen for Anders og far. I mellemtiden prøvede jeg at overbevise lillebror om, at han ikke behøvede at diskutere med Anders. Vi VED godt det er en mejetærsker, men vi behøver ikke at kommentere på, at Anders siger at det er en traktor..............

5 minutter senere så Anders en mejetærsker (som var en traktor med harve)..........lige så stille kommer det fra lillebror "Nå - jeg så altså ikke noget". I bakspejlet fik jeg øjenkontakt med ham, blinkede til ham og gav ham Thumbs Up, som han returnerede med et stort smil.






fredag den 16. august 2013

Artikkel fra Berlingske: Du har jo ingen venner, vel Cecilie

Inklusion i folkeskolen er godt for nogle - men det kræver kompetent personale og godt samarbejde. Her er desværre et eksempel, hvor inklusionen er slået fejl.....

Du har jo ingen venner, vel Cecilie

torsdag den 15. august 2013

Store Klippedag

Som før nævnt er Anders ikke blevet klippet i ca. 2 år. For en måned siden havde hans far fødselsdag og af Anders, fik han den gave, at Anders ville klippes!!! Vi har haft ferie, frisøren har haft ferie, men igår skulle slaget stå. Det vil sige et "slag" kan man vel ikke rigtigt kalde det, når Anders nu gerne selv vil....og selvfølgelig var frisøren hende, som altid klippede Anders før i tiden.

Han havde første skoledag i skolen igår, så jeg hentede ham lige efter skole, og så kørte vi til frisøren. Der blev hygget og snakket -  jeg drak kaffe imens og holdt mig i baggrunden - der blev talt om skole, venner, udebelønningsmærker, frikvarter etc. alt imens frisøren lige så stille redte håret igennem og dernæst klippede spidser. Det var ikke meget, der blev klippet af  - kun lige spidserne - og afklippet kom med hjem - pænt pakket ind i sølvpapir!

Anders nød tiden hos frisøren. Han kiggede sig grundigt omkring, da vi ankom lidt før tid, kommenterede på de ændringer, der var foretaget i salonen, siden sidst han havde været der. Nød at få håret redt igennem, til trods for lidt genstridigheder og nød snakken med frisøren.

Før

Efter



Hvordan finder jeg lige rundt i App-junglen?

Der findes rigtig mange gode apps, der kan bruges til at gøre hverdagen lettere for vores børn (og for os, for den sags skyld). Hvordan finder man så lige det, man skal bruge? Her kommer lige et par hurtige tips:

Apps for autism and special needs  Facebook-side hvor Viks Liks anbefaler forskellige apps hun finder. Rigtig mange til Ipad/Iphone, men vi er også nogle der linker til Android-apps på siden.

Mors Apps Facebook-side lavet af Rikke, der får stor hjælp af hendes 2 piger til at afprøve diverse spil mv. Rikke skriver også på bloggen Mors Apps

TejbjergIT: Facebook-siden skrevet at en lærer fra specialskolen Tejbjerg i Kalundborg Kommune

Apps til mennesker med handicap er lavet af Digitaliseringsstyrelsen

Alle Danske Apps er en side hvor der kun er danske Apps. Du kan så vælge om det skal være Android eller Iphone/Ipad apps. Siden er inddelt i kategorier.

Så nu håber jeg at du er i hvert fald bare en lille smule rustet til at bevæge dig ind i App-land - God fornøjelse....


onsdag den 14. august 2013

Overskud i hverdagen


Dette er ikke et indlæg om autisme - og dog. For hvad gør I for at holde hovedet over vande? Hvad gør I for at generere noget overskud i hverdagen? En af de ting jeg gør, er at dyrke motion. Jeg har tilmeldt mig i det lokale motionscenter, hvor jeg styrketræner samt bruger løbebåndet og crosstraineren.

Idag var så første gang efter en laaaaaaaaaaaaaaang sommerpause. Det var godt at komme igang igen - havde måske regnet med, at det var lidt hårdere at starte op, så det var jo bare positivt.

Træningsdagene er lagt ind på kalenderen i min smartphone og jeg har tilmeldt mig Kalundborg Knights i Kommunekampen. Det har jeg gjort meget bevidst, for ellers ved jeg af erfaring, at jeg meget let kommer til at udskyde træningen. Men nu står det i min kalender, så det er en god motivationsfaktor.

Idag under træningen, i en af de pauser, man skal tage, imellem hvert træningspas - slog det mig, at det var muligt for mig at sidde og slappe fuldstændigt af og nyde den stille baggrundsmusik - jeg sad faktisk og smånynnede lidt ind i mellem :-) Det tager jeg som et rigtigt godt tegn - et tegn på at jeg faktisk godt kan slappe af - hvad jeg jo ikke kunne, da jeg gik ned med en depression for snart 2 år siden.

Jeg går også med en (lille) plan om at komme ud og løbetræne igen. Det kunne være fedt at have som mål at deltage i et arrangeret løb - måske gør jeg den engang - måske ses vi?


tirsdag den 13. august 2013

torsdag den 8. august 2013

Familie og venners (manglende) viden om autisme?

Det kan være svært for os forældre nogle gange at forstå vores børn med autisme. Derfor synes jeg også, at det er ekstremt vigtigt, at vi anderkender at det kan være meget sværere for familie og venner at sætte sig ind i autismens mange ”udfordringer”. Jeg har, de sidste dage, læst mange indlæg på diverse facebook-sider omhandlende de kære familiers autisme-uforståenhed. I dag har jeg på facebook-siden ”Autism Discussion Page”, skrevet af Bill Nason, (og ja, jeg sluger hvert ord, han skriver (næsten) råt J), blandt andet læst følgende:


The principle often spoken by Dr. Ross Greene, author of the “The Explosive Child”, that all children do the best that they can, given the demands that they are under, and their ability to effectively deal with them applies to all of us. If someone (parent, teacher, professional) is frustrated, angry, and acting inappropriately, we should immediately assume that they do not feel competent in dealing with the demands they are currently dealing with. Just like we do not want everyone to do with our children (demand, scold, punish), we do with each other. We demand, direct, and pressure others into doing something that they do not know how to provide. They feel inadequate and threaten, then they fight back (just like our children). This is a natural reaction as human beings, rather they be adults or children, on or off the spectrum. When we are faced with uncertainty and anxiety, we feel vulnerable and want to escape and avoid. When pressured, our “fight or flight” response kicks in and emotions fly.

Resten af indlægget kan findes her  under overskriften  “How can a little child make everyone feel so incompetent!”


Kort fortalt – vi, der har børn med autisme, ved at ændringer i vores børns dagligdag kan tage rigtig lang tid – det kræver forberedelse på forberedelse på forberedelse. Hvis ændringen kommer for hurtigt/pludseligt, så kæmper vores børn på at undgå ændringen – de gør modstand. Det samme gør sig faktisk også gældende for familien, vennerne, pædagogerne og lærerne. Hvis de ikke er ”forberedte nok”, så vil de helt automatisk kæmpe imod – ligesom vores børn….


Som Ross Greene skriver: Børn gør det bedste de kan – så kan vi måske også overføre den til familie, venner etc? Familien og vennerne gør det bedste de kan – i forhold til den viden, de har…..

onsdag den 7. august 2013

Boganmeldelse: Hestedrengen

Har fået anbefalet en bog til læsning her i sommer og hvad var mere nærliggende at læse den på campingferien? Børnene hyggede på legepladsen og i badebassinerne og jeg "holdt vagt".

Bogen hedder "Hestedrengen" og er skrevet af Rupert Isaacson. Historien handler kort fortalt om en familie, der rejser ud på et eventyr til Mongoliet, for at finde hjælp mod sønnen Rowan´s autisme ved hjælp af heling, shawanisme og heste.

Det er en meget rørende og spændende bog om familiens udfordringer og om, hvor meget de vil gøre for hjælpe deres søn Rowan. Vil i samme åndedræt sige, at det bestemt ikke var noget for mig, at begive mig ud på en sådan rejse, som denne familie har gjort, men set med faderens baggrund som rejsejournalist og heste-interesseret, kan jeg sagtens følge hans tankegang.


Hestedrengen

Du kan finde yderligere info om bogen her.

Bogen er også filmatiseret, og du kan se traileren til filmen her.


mandag den 5. august 2013

Nu ska´ jeg i skol´ igen - duudej, duudej....

Sommerferien er slut - det er atter tid til at stå tidligt op og køre med taxa-bus om morgenen. Til trods for at vi har sovet, til vi vågner af os selv de sidste 3½ uge + sen sengetid igår, så klarede vi fint vækkeurets ringen til morgen og kom op. Lidt morgen TV, mælk og chokolade lagde bunden, og da taxaen kom, brugte Anders kun lige et par minutter på at komme afsted. Anders skal i Fritten i denne uge og et par dage i næste uge, før skolestart på ACV onsdag d. 7. august.

Den glade buschauffør spurgte Anders, om han ikke havde glemt en fødselsdagsgave (Anders´ gave til fars fødselsdag var jo en klipning), men da frisøren først lige har åbnet sin salon igen efter sommerferien, så skal han først klippes på torsdag. Men hvor er det dejligt at buschaufføren husker sådanne ting - så steg humøret lige med 10 ekstra grader :-)

Anders gik trallende ind i taxa-bussen "Nu ska´ jeg i skol´ igen - duudej, duudej - nu ska´ jeg i skol´ igen.....", satte sig på sin plads og spændte sikkerhedsselen. Så var han klar...... :-)



onsdag den 31. juli 2013

Inklusion og specialpædagogik

Spændende facebook-side om inklusion og specialpædagogik. Susan Gulstad skriver selv følgende om siden:


Jeg har fra 1999 til 2013 arbejdet med børn og unge med autisme og lignende udviklingsforstyrrelser. Som lærer, leder, VISO specialist og selvstændig pædagogisk konsulent. Som selvstændig har jeg i øvrigt beskæftiget mig med personale- og organisationsudvikling. I 2011 oprettede jeg en side på facebook med titlen "Specialpædagogisk konsulent - Susan Gulstad". Det er denne side, der nu opstår med et nyt navn og et lidt anderledes fokus.

Gå til siden her: Inklusion og specialpædagogik i praksis



mandag den 29. juli 2013

Hvor skal vi sove i nat?

Vi har indbudt til Fætter-Kusine-Koloni.......2 fætre på 6 og 7 år er ankommet til flere dages hygge.

De første 6 timer er gået over al forventning. Der er blevet badet i poolen, spist pizza omkap (Jeg har spist så mange slides, hvor mange har I andre spist?), set TV, gået mosetur og spillet computerspil.

Den yngste af fætrene har en enestående evne til bare at snakke med Anders om alt muligt.......og Anders byder ind i samtalen med hans meninger. Det var enormt hyggeligt at gå 5 skridt foran de to, på vores aftentur i mosen. Munden stod ikke stille på nogen af dem og jeg gik lige så stille foran og smilede stort. Der blev snakket om myg, kornhøst, computerspil, Anders´ gamle skole, ferie og meget, meget mere....

Senere, da det blev sengetid, kom Anders med årets hidtil største overraskelse.......i 2 år har han ikke været inde på hans gamle værelse på grund af, at han har set en edderkop derinde. For 14 dage siden kom han så langt, at han stod på en stol udenfor vinduet og kiggede ind på fætrene og kusinerne, der legede derinde, og han sad endda et kort øjeblik i vindueskarmen. I aften havde jeg så redt op til fætrene på værelset. 2 madrasser var lagt ud og sengetøjet fundet frem. Pludselig kom Anders løbende gennem gangen og lavede "bombe" midt i det hele - og hurtigt tilbagetog igen. Storesøster Rikke var lamslået. Dette gentog sig omkring 5-6 gange. Anders selv kommenterede, at han ikke havde været inde på værelset i flere år på grund af edderkopper, og han mente endda, at han kunne se en omme bag døren.....Rikke fandt febrilsk hendes kamera frem og begyndte at tage billeder som dokumentation, for at Anders nu virkelig befandt sig inde på hendes værelse!!!

Jeg spurgte, om han havde lyst til at høre godnathistorie sammen med de andre - han svarede dog ikke, men straks efter kom han slæbende med hans dyne og puttede sig ind ved siden af mig på madrasserne. Godnathistorien blev læst og Anders og hans to fætre lå side om side på madrasserne. Storesøster lå storsmilende oppe i sin seng og bare kiggede....."Mor - jeg er helt rørt over at se Anders ligge herinde" - hviskede hun til mig, før hun faldt i søvn......

Jeg er også rørt.................og føler mig priviligeret - over at have 2 skønne nevøer, der bare tager Anders, som han er. Som stiller højlydte spørgsmål til, hvorfor Anders gør som han gør, og som er med til at flytte Anders´ grænser. Det er bare så dejligt ukompliceret.....................


søndag den 28. juli 2013

Noget om kontrol, affekt, kravtilpasning og Bo Hejlskovs principper

Bo Hejlskov ved rigtigt meget om autisme-pædagogik. Og er du i stand til at se ud over de gængse opdragelses-metoder og bruger Bo Hejlskovs pædagogikker, så kan du komme ret langt med dit barn.

Læs videre her og få masser af slides til inspiration :-)

Der er emner såsom opdragelse, kontrolprincippet, affektregulering, kravtilpasning, metoder, affektsmitte etc.


onsdag den 24. juli 2013

Ferietid - Himmel eller Helvede?

Campingferie har altid været et hit for vores børn. Sidste år valgte vi "den sikre løsning". Vi tog til Jesperhus, hvor vi også havde været året før. Anders havde det nemlig ikke så godt, så det var vigtigt at komme et kendt sted hen.

I år ville vi så prøve et nyt sted igen - og tjuhej, hvor det går over al forventning med Anders. Vognen er han trygge base. Han sover i den øverste køjeseng, hvor han kan trække sig tilbage og finde ro og fred. Computeren, telefonen og diverse nintendoer er medbragt til spil (p.t. er det MovieStarPlanet, der hitter).

Efter en enkelt overnatning måtte far hjem og arbejde. og da han kom tilbage havde han medbragt cykler, løbehjul og rulleskøjter. Genkendelsens glæde var stor for Anders. YES - min cykel - råbte han højt og satte han sig op og drønede rundt på den.

Det er der i og for sig ikke noget mærkeligt i, at en 9-års dreng gør, men Anders har ikke brugt hans cykel i 2½ år. Det er den han fik, da han blev 3 år. Der er stadig støttehjul på - den er alt for lille, men han drøner rundt på den, som om han ikke har lavet andet............til stor, stor glæde for vi forældre og storesøster. Utallige gange er der lige blevet råbt: Vi sykler lige en tur.....jeps - det gør I bare :-)

......og vi er nu gået på jagt efter en BMX-cykel i den rigtige størrelse.....

fredag den 19. juli 2013

Computervenner - det er nu ikke så ringe endda :-)




Hmmm - når jeg tænker nærmere over det, så passer det i hvert fald med de venner, jeg diskuterer autisme med. Dem, jeg vender mine problemer, bekymringer og selv den mindste glæde med - de findes på diverse autisme-fora på facebook. Nogle af dem har jeg mødt "in real life" - det gør ikke glæden ved disse venner mindre. Det er faktisk utroligt, at man kan mødes med mennesker, man slet ikke kender, og så bare "falde ind" i autisme-snakken uden forbehold - uden at skulle forklare, hvorfor man gør, som man gør, i specifikke situationer - uden at skulle undskylde eller vige udenom, fordi man egentligt ikke har lyst til - endnu engang - at forklare dette og hint.


En aftentur i Bilka - med positivt udfald...

I sidste uge var Rikke på besøg hos sine fætre og vi skulle så hente hende dagen efter. Det betød, at vi lige kunne dreje forbi Bilka og hente en fotobog, der lå og ventede på os. Jeg havde Anders og Thomas med og havde forklaret Anders, at vi bare lige skulle ind og hente bogen (der var en fødselsdagsgave til far) og så videre ud og hente Rikke.

Hvad sker der så i Bilka? Jo, jeg havde jo måske forestillet mig, at det var svært for Anders at komme med rundt på grund af de mange forskellige sanseindtryk, der kan være og at han midt inde i butikken ville finde på at løbe præcis samme vej tilbage, som vi var gået ind. Sådan skulle det ikke være. Det vidste sig nemlig, at Anders stoppede op flere gange undervejs. Først så han en trøje, som han syntes kunne passe rigtigt godt til lillebror. Dernæst stoppede han op og kiggede på nogle sorte kondisko, som han syntes var rigtig fede og dernæst tog han en dyb indåndig og spurgte mig, om jeg ikke også syntes, at det var skønt at handle i et stort center, for det syntes han!!!!!

Kan I lige forestille jer, hvordan mit hjerte bankede - jeg kan ikke engang huske præcist, hvor længe siden det er, jeg sidst har haft ham med i Bilka. Jeg tror, det er 1 år siden, hvor vi skulle prøve at finde noget tøj i samme stil, som det tøj han havde i forvejen. Jeg kan bare huske, at det ikke lige var noget, jeg havde lyst til at gentage. Nu tror jeg dog, at jeg snart vil prøve at tage Anders med i Bilka igen.........det skal helt sikkert være på hans præmisser, det skal igen være kl 20 om aftenen og det skal være ham, der "viser vej" :-)

onsdag den 17. juli 2013

Livet med en autistisk bror

Nogle gange - heldigvis sjælden - har jeg fået den kommentar, at det da vel nok er ærgeligt, at mine 3 børn ikke kan få et normalt søskende-forhold, da den ene er autist. Selvfølgelig kan de da det, og det er da også det, jeg oplever igen og igen, når jeg ser mine 3 børn storhygger sammen om en film, i trampolinen, i badebassinet etc. Selvfølgelig kan de have deres "ture", men hvilke søskende kan ikke det?

Jeg har fundet en rigtig dejlig lille film på 6 minutter netop om søskende-forhold. En af de bedste sætninger er denne: My autistic brother...he makes med glad...he makes me at better person".

Og det er netop det, jeg kan se med mine 3 børn. Anders gør dem glad og han gør de to andre søskende til forstående, empatiske personer med stor tolerance.


Film: Life With An Autistic Brother


18.000 sidehenvisninger!!!


Stock Photo - like - thumb up. 
fotosearch - search 
stock photos, 
pictures, wall 
murals, images, 
and photo clipart

Wouwww - så kom vi lige op over 18.000 sidehenvisninger her på bloggen - tusind, tusind tak vil jeg blot sige. Tusind tak fordi I læser med, deler og kommenterer og jeg håber virkelig, at I kan bruge nogle af de informationer, der ligger her på siden.

tirsdag den 16. juli 2013

Fokus, fokus, fokus på søskende

En af mine (mange) kæpheste er at holde fokus på søskende til autister. Via Autismetanken er jeg stødt på et kursus i Ringsted for søskende i alderen 9-12 år.

Det er Ådalsskolen i Ringsted, der arrangerer og du kan læse nærmer om det her.

Vi har selv været på et søskende-forældre kursus gennem SIKON. Det var guld værd for både vi forældre og især for Rikke. Hun var på daværende tidspunkt 9½ og jeg tror det bedste for hende var, at hun fandt ud af, at hun ikke var den eneste i verden, der havde en bror, der gjorde mærkelige ting.




mandag den 15. juli 2013

Ensidig kost - ikke her, for her i huset er vi oppe på mange muligheder......(i forhold til sidste år!!!)

Visse madvarer er en fast bestanddel af min indkøbsvogn, når jeg handler ind......de madvarer, som Anders spiser er p.t. pastaskruer (favoritten er de 3-farvede), Heinz tomatketchup, Chokoladekiks, Hallo Kitty riskiks, Koldskål + kammerjunkere og Drikkeyoghurt. Ris går også an engang i mellem. Pommes-frittes (ikke de bølgeformede) og Pizzamandens skinkepizza er sikre successer. Det samme er ærter på bælg her om sommeren. Og så er det altid godt at have en plade Marabou chokolade liggende - den kan altid klare den værste panik....

Sødmælk, chokoladekiks og små riskiks
Arla koldskål + kammerjunkere
Multivitaminer og denice flaskevand

Heinz tomatketchup og pastaskruer






Hvordan en fødselsdag kan ændre holdningen til at blive klippet :-)

Anders er ikke blevet klippet i over 2 år. Håret har fået lov at gro, og faktisk synes jeg, at det er ret kønt til ham at have halvlangt hår og krøller :-)

Vi har dog de sidste 2 måneder snakket med ham om, at det er på tide lige at få klippet spidserne. Men det har Anders hans helt egen mening om. Han vil ikke klippes - heller ikke spidserne - for han elsker sit lange hår.

I onsdags kom der så andre boller på suppen. Da Anders kom hjem fra Fritten, sprang han mig om halsen, og sagde, at vi skulle køre ned til frisøren med det samme, for han ville klippes (men kun spidserne!!!). Grunden hertil var at Farmand havde fødselsdag dagen efter og det skulle være Anders´ fødselsdagsgave til far. Det havde han gået og tænkt lidt over og nu skulle det så være :-) Desværre for Anders var klokken blevet så mange, at det ikke kunne lade sig gøre, men Farmand ved besked med gaven, så det bliver snart....

Og selvom Anders har autisme og kan være noget så sensitiv
med hensyn til tøj, berøring etc. så er det lykken at være med
ude på gården hos Farmor og Farfar og køre hø ind :-)


torsdag den 4. juli 2013

Autisme - set fra en fars synsvinkel

Har du lyst til at læse om autisme set fra en fars synspunkt? Så følg med på Michael´s blog. Michael skriver nogle skønne, skønne tekster, der går lige ind i hjertet, om hans søn Alexander.....God læselyst :-)

Michael´s blog om autisme


onsdag den 3. juli 2013

Søskende-kærlighed

Det kan være rigtigt svært at være søskende til et barn med en udviklingsforstyrrelse. 

Derfor at det også rigtigt skønt for mig, at se et initiativ som dette. To søskende, som bare venter på, at deres bror kommer hjem fra Fritten med taxa-bussen - siddende på bænken foran vores hus med dette skilt i hænderne. 

Det var ikke, fordi de ikke havde set ham længe - for idag har været en ganske almindelig hverdag - jeg vil bare kalde det søskende-kærlighed :-)



tirsdag den 25. juni 2013

Boganmeldelse: Aspergers syndrom - og hvad så?

"Aspergers syndrom - og hvad så?" er endnu en bog skrevet af den svenske kvinde Gunilla Gerland, der som voksen fik en autisme-diagnose. Bogen er meget letlæst og er skrevet som en fortsættelse til bogen "Det er godt at spørge".

Bogen henvender sig specielt til unge mennesker med autisme og igennem få letlæste afsnit, giver Gunilla et godt indblik i nogle af de problematikker, man som ung kan have med en autismediagnose. Hun gennemgår mange af de tanker og spørgsmål som unge helt naturligt vil stille sig selv som teenagere. Hvad er Aspergers syndrom, går tilstanden over med tiden, hvordan med uddannelse, arbejde, venner, kørekort, kærester, fremtiden, børn osv. Helt naturlige tanker, som alle unge har, men som kan være svære at svare på for en person med autisme. Gunilla svarer kort og præcist på spørgsmålene ud fra hendes synsvinkel som autist, og det gør, at bogen virker "sand". Her er nemlig en forfatter, der ved hvad hun skriver om, for hun har selv været igennem det hele og derfor er alle hendes råd meget konkrete og gennemtænkte.




Boganmeldelse: Et rigtigt menneske af Gunilla Gerland

Vil du have en rørende, autentisk, sandfærdig, voldsom under-huden bog at læse her i sommerferien, så læs Gunilla Gerlands skønne autentiske beretning om hendes barndoms- og ungdomsliv.

Det er en meget barsk beretning om et barns kamp gennem skolegang, mobberier, udsathed, nederlag, misbrug, men også en ualmindelig gribende bog om håb, trods, indsigt, viljestyrke og standhaftighed.

På en utrolig sandfærdig måde, får vi et unikt indblik i, hvordan livet udformede sig for Gunilla som barn og ung. Hun har autisme, men det bliver først diagnosticeret, da hun er en ung kvinde. Vi følger hendes tankegange, hendes måder at tænke på og at se verden på.

Som mor til en søn med autisme, er det guld værd at folk som Gunilla skriver om deres egen barndom. At læse om hendes tanker, følelser og refleksioner er en hel unik måde for mig at komme ind under huden, på min søn. Anders udviser rigtigt meget af den adfærd som Gunilla beskriver og nu, da jeg har hendes tanker og argumenter for, hvorfor hun opførte sig, som hun gjorde som barn, kan jeg meget bedre sætte mig ind i Anders reaktioner og måder at håndtere forskellige situationer på.

Desværre for mig at det tid at aflevere bogen på biblioteket igen. Andre har "heldigvis" reserveret den, men jeg vil helt sikkert læse den igen. For mig var det en bog, der var svær at lægge fra mig, så det var heldigt, at det var den, jeg havde taget med på bustur til Østrig :-)

http://www.saxo.com/dk/et-rigtigt-menneske_gunilla-gerland_haeftet_9788700319448

Et rigtigt menneske af Gunilla Gerland, ISBN 9788700319448

onsdag den 19. juni 2013

Små skridt

JA - der kan være stor forskel på, hvad man glæder sig over og sætter pris på i hverdagen. At have et barn med autisme og se de fremskridt, der bliver taget (ligegyldig alder), kan sammenlignes med, at du fortæller vidt og bredt om første gang din baby kravler, går, siger mor osv.








tirsdag den 18. juni 2013

Total kontrol - når du ikke må træde på stregerne

I Euroman fra maj 2013 kan du læse om 44-årige Henrik Lohse, der er autist. Journalisten Ida Nyegård Espersen, fik lov til at følge Henrik i to dage og det er der kommet en rigtig spændende artikel ud af. Linket til artiklen finder du her

Har du erfaring med fuld inklusion?

Dorte Brodka har brug for hjælp til hendes speciale i pædagogisk psykologi. Kan du - eller kender du nogen - der kan hjælpe hende?

Jeg skriver p.t. speciale i pædagogisk psykologi (den gamle skolepsykologuddannelse) om autisme og inklusion og søger folkeskolelærere som vil lade sig interviewe om deres erfaringer med fuld inklusion i almindelige folkeskole af normalt til højt begavede elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser. Det er 100% anonymt og kan foregå pr. tlf. eller skype. Venlig hilsen Dorte Brodka www.dortebrodka.dk

mandag den 17. juni 2013

Piger og autisme

Indtil for få år siden har det været sådan, at for hver 10 diagnosticerede autister, var der kun 1 pige. På det sidste har der været større opmærksomhed på piger og autisme. I aften har der blandt andet været et indslag i DR TV AVISEN:

Piger og Autisme - TV-indslag

Indslaget kommer ca. 13.10 minutter inde i udsendelsen.

I sidste uge var der også en udsendelse i P4-Syd:

Piger og Autisme - Radioindslag

søndag den 16. juni 2013

Fokus på tid - Kids Timer App

Børn kan have meget svært ved at forstå begrebet tid, og det kan være et rigtigt godt hjælpemiddel at visualisere tiden for dem. Herhjemme har vi en Time Timer til visualisering. Den har dog bare en størrelse, der gør, at vi ikke lige tager den med os, hvis vi er andre steder end hjemme.

Så er det jo godt, at der også findes forskellige Time Timer-apps til smartphones og tablets. Jeg har f.eks fundet denne version Kids Timer Android fra SKYWISE til min smartphone. Der har to forskellige skærmbilleder, du kan vælge imellem:


Den blå cirkel er inddelt i 12 minutter, og den røde cirkel er inddelt i 1 time. Når tiden er gået, spilles der en lille, kort melodi. Denne version er gratis, men Kids Timer findes også i en pro-udgave til kr. 7,38 uden reklamer.

Det er vigtigt at huske på, at selvom du prøver en time-timer til dit barn, er det stadig ikke sikkert at barnet med det samme stopper med sin aktivitet. Er barnet f.eks i gang med et computerspil, kan det være godt at aftale, at når tiden på uret er gået, så må man gøre den bane færdig, man er ved at spille på computeren.

Der findes utallige apps til visualisering af tiden både til Android og til Apple, så prøv jer frem til hvilken en, der virker bedst for jer. Link til diverse Android Time Timers

Advarsel - Guldkorn i luften

Her kommer lige et billede af materialet jeg fik idag, da jeg var på kursus i Low Arousal. Hvis I ikke har lyst til skønne guldkorn, bør I ikke læse med på bloggen det næste stykke tid. Jeg lover at vende tilbage, så snart jeg har bearbejdet de mange indtryk, jeg fik idag.

By the way - kurset blev holdt af ADHD foreningen i København og foredragsholderen var Jakob Kjærby Lentz. Han har følgende facebook-side om Low Arousal, hvor du kan få yderligere information.


tirsdag den 11. juni 2013

The Spoon Theory

Jeg har læst et interessant blog-indlæg, skrevet af en kvinde med fibromyalgi, hvori hun beskriver hvordan det er, at leve med kronisk sygdom.

Selvom Anders ikke har fibromyalgi, er der alligevel mange af hendes overvejelser mht. planlægning af dagen, der kan overføres til en familie, der har et barn med en autisme-diagnose. Du har et bestemt antal skeer at bruge hver dag. Det er et spørgsmål om overvejelser og prioriteringer i vores hverdag, hvad vi vil bruge skeerne på og nogle dage kan vi bruge morgendagens skeer, men så skal vi huske på, at vi har færre skeer at bruge dagen efter!!!

Her kommer den: Spoon Theory skrevet af NEWYORKER by heart

Motionsløb - og noget om vitaminer :-)

Vi deltog for en uge siden i et motionsløb, arrangeret af Rikke´s skole. Det er 5. gang vi er med, og der er ruter på 800 meter (familieruten), 5 km, 10 km og halvmarathon. Vi har altid taget 5 km ruten og i år var ingen undtagelse.

Anders var helt klar til motionsløbet - det ville han gerne, for det havde han jo prøvet mange gange før. Når jeg tænker tilbage, har han altid gerne villet løbe. I 0. kl. (før han fik hans autisme-diagnose) præsterede han på Skolernes Motionsdag at løbe 32 km rundt på en 800 meters bane, fordelt over 24 timer......

Nå, men da jeg også havde Thomas med (på 4½), havde jeg forberedt Anders på, at vi nok ikke skulle løbe så meget, men derimod gå, og da Rikke havde valgt 10 km. ruten, kunne han heller ikke løbe med hende. Efter et stykke tid havde han alligevel lyst til at løbe videre selv, og det fik han lov til. Da Thomas og jeg langt om længe kom travende i mål, (som de absolutte sidste på 5 km ruten), stod en glad og hoppende Anders og ventede på os. Han kunne også fortælle os at han i hvert fald havde ventet i 25 minutter på os og at nogle af eleverne fra hans gamle 0. kl. havde heppet på ham, da han nærmede sig målstregen.

Det var ellers lige før, at vi ikke var kommet ud på ruten. Jeg havde valgt at køre hen til skolen i bil (vi har 800 meter!!!!), for ikke at blive trætte før løbet. Da vi skulle ud af bilen, drillede Anders´ sko. Der var noget i sålen, der ikke sad helt rigtigt.....jeg prøvede mange gange at rette til, ryste for sand osv. men han VILLE ikke have skoen på. Enden på det blev, at vi tog en lille time-out, snakkede om noget andet for at flytte fokus, og efter 10 minutter hjalp jeg ham med at få skoen på igen. Der skal ikke ret meget til, før Anders kan mærke noget i en sko eller mærke hvis tøjet ikke sidder helt rigtigt. Det vigtigste i den situation er at acceptere at sådan er det. Det er vigtigt at anerkende at Anders kan mærke "noget", for ved at anerkende det, kan han bedre komme over det. Det værste vi kan gøre i en sådan situation er at sige - "Åhhh, pyt da med det - det betyder ikke noget" - for JO - det betyder alverden for Anders.

For to somre siden var Anders slet ikke udenfor en dør - sidste sommer var han lidt og i år er han blevet rigtig god til det. Hvis man ikke kommer udenfor, er det svært at få nok D-vitamin. D-vitamin er med til at få dig i godt humør og giver dig også en bedre evne til at falde i søvn om aftenen og sove godt. Undersøgelser har desuden vist at rigtig mange autister lider af D-vitamin-mangel og derfor får mange tilskud af det. Ydermere giver en tur udenfor også noget frisk luft, vi får rørt musklerne, bliver sultne og vi får nogle andre spændende oplevelser i hverdagen.

onsdag den 5. juni 2013

Autisme-Mor.......Nu også på facebook...

Autisme-Mor har nu oprettet en side på Facebook. Den hedder Autisme-Mor og linket kommer her: 
Autisme-Mor.

De indlæg jeg skriver her, vil også blive delt på facebook. Hvis du har lyst til at kommentere på indlæggene, er du meget velkommen til at gøre det enten her på bloggen eller på facebook-siden. Det er altid dejligt med feed-back :-)


torsdag den 23. maj 2013

My stripes may be different...


"Du skal bare opdrage ham lidt bedre"




Mange forældre til autister har helt sikkert hørt overskriften utallige gange. Og mange af os har helt sikkert haft lyst til at hive et eller andet frem, som lige kunne dokumentere, at det faktisk ikke er vores opdragelse, der har svigtet.

Så her kommer den....en skøn artikkel med en masse helt konkrete forklaringer på, hvorfor det ikke nytter at opdrage en autist eller bruge konsekvenspædagogik. God læsning, siger jeg, psykolog Bo Hejlskov Jørgensen kommer med en masse guldkorn og jeg kan ikke få nok af at læse artikler fra ham.

Drop Opdragelsen


Boganmeldelse: Det er godt at spørge... af Gunilla Gerland

Bogen "Det er godt at spørge..." er en lille letlæst bog, skrevet af forfatteren Gunilla Gerland. Hun har selv diagnosen Aspergers og beskriver kort og let nogle af de problemstillinger, man kan komme ud for med diagnosen autisme. Hun kommer blandt andet ind på motorik, øjenkontakt, vaner, forandringer og sprog og hun beskriver emnerne med en autists øjne.

Jeg synes bogen giver et hurtigt indblik i nogle af autismens problemstillinger. Den kan også bruges som samtalebog til ens eget barn med autisme, til søskende, til familiemedlemmer eller klassekammerater.

onsdag den 22. maj 2013


Endnu et fint billede fra "Always Unique Totally Intelligent Sometimes Mysterious".







Noget med et kursus i Low Arousal?


Low Arousal-tilgangen er en del af den engelsk-udviklede pædagogiske metode, som hedder Studio III. Studio III metoden, der er evidensbaseret, er udviklet af Andrew McDonnell og består af en fysisk del og en del, der omfatter forskellige pædagogiske metoder og strategier. Disse har primæret til formål at mindske stress hos de mennesker, vi arbejder med (og hos de profesionelle) og dermed nedbringe antallet af konflikter og situationer med problemskabende adfærd. Anvendelsen af disse metoder medvirker til at nedbringe antallet af magtanvendelser. Ovennævnte metoder og strategier kaldes Low Arousal.

For interesserede er her et link til deres hjemmeside http://danmark.studio3.org/

Du kan også læse mere om Low Arousel her.

 ADHD-Foreningen Storkøbenhavn er så heldige at kunne tilbyde et GRATIS kursus i ”Low Arousal – håndtering af problemskabende adfærd” med Jakob Kjærby Lentz

Tid: Lørdag den 15. Juni kl. 10-13
Sted: Skolen Sputnik, Svanevej 22, 2400 København N

Beskrivelse af kurset:

Børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Vi voksne har ansvaret for barnets adfærd: Vi skal smitte børnene med ro i stedet for at stresse dem med affektudsving og skældud. Low Arousal gør endeligt op med konsekvenspædagogikken.

Mange voksne oplever typer af situationer, hvor vi løber tør for metoder til at håndtere børn, der mister kontrollen over sig selv. Der er ingen positiv læring i konflikter for børn med udviklingsforstyrrelser. Tværtimod vil barnet miste tillid til os, hvilket vil gøre vores pædagogiske arbejde sværere. Et barn, der vokser op i en hverdag, der er præget af konflikter og fastholdelser, har øget risiko for depression og en generelt lavere livskvalitet. Forskellige metoder fra Low Arousal-tilgangen kan dog minimere hyppigheden og intensiteten af disse konflikter. 

Det er os voksne, der har ansvaret for at skabe nogle rammer, der tager hensyn til barnets udfordringer, og sikrer en tryg, forudsigelig hverdag, der er præget af en positiv relation mellem barn og voksen. Det kræver en grundlæggende viden om barnets udfordringer. 
Det er meget vigtigt, at man ikke går med op i affekt, når barnet bliver frustreret, da affekt smitter. Hvis man hæver stemmen og skælder ud, kan man være ret sikker på, at barnets affektniveau stiger, og man bliver skældt tilbage med samme eller højere intensitet.

Samtidig er det vigtigt at forstå, hvilke krav vi stiller til børnene, og ikke mindst hvordan vi stiller dem. Her er det vigtigt at understrege, at vi ikke nødvendigvis skal stille lavere krav til børn med ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser, men at vi skal stille dem på en måde, så det bliver lettere for dem at sige ja til vores krav.

Low Arousal blev oprindeligt udviklet til håndtering af problemskabende adfærd inden for autismespektret. I dag bliver tilgangen også brugt i andre situationer, hvor der kan opstå problemskabende adfærd som f.eks. udviklingshæmning, ADHD og demens. Det er desuden oplagt at implementere metoderne inden for f.eks. almenområdet i skoler, børnehaver og psykiatrien. Set i lyset af, hvordan inklusion i folkeskolen er blevet et politisk fokusområde, er det vigtigere end nogensinde, at lærere og pædagoger får nogle metoder, der virker i arbejdet med børn med særlige behov.

Du skal tilmelde dig på: skkursus@adhd.dk.

Husk at skrive, hvor mange I kommer 

ALLE ER VELKOMNE



Alexanders verden

Her kommer lige et link til en skøn hjemmeside. Den handler om Alexander og er skrevet af hans far Michael. Alexander er 13 år, har autisme og bor på en døgninstitution.

Alexanders verden


tirsdag den 21. maj 2013

Top Ten Things Children With Autism Wished You Knew About Their Parents

10. I wish you knew that God chose my parents for me because they are SPECIAL just like ME.

9. I wish you knew that just because our home is sometimes messy, that does not mean they are dirty or lazy. And just because my mom’s roots are showing, my dad is not clean shaved or their clothes do not match today, does not mean that they don’t care about themselves anymore; it just means they are too busy caring for me instead.

8. I wish you knew that because they sometimes wear their heart on their sleeve, does not mean they are weak. In fact, they are the strongest people that I know.

7. I wish you knew that just because they don’t do all the stuff they use to do, like go to family gatherings or hang out with friends very much anymore; it does not mean that they don’t want to. It is because they put my needs a head of their wants. They know that it is just too much for me to handle.

6. I wish you knew that my parents would like for everyone to become more aware of autism. Autism is growing at a rate of 14% a year and 1 in every 110 children are being diagnosed. That means it may not be your kid, but at this fast growing rate, maybe it might be your kid’s child that suffers from this disability.

5. I wish you knew that just because you might not have the same beliefs about how they should be parenting me, how autism is caused, what treatment they use for me and whether they believe autism can be cured or not, does not mean that you cannot listen and at least consider how they feel. You have not walked in their shoes and until you do, you should hold your opinions to yourself.

4. I wish you knew that because I may appear to look just like everyone else, I am not. Sometimes I scream, can’t sit still, invade your space, bite, hit or throw myself to the floor and you may feel that my parents are not holding up to your “standards” of parenting in these situations. It really means that they know more about autism than you do and punishing me for something that I have no control over would be plan cruel and that would be bad parenting.

3. I wish you knew that when I am out in public and suffer a meltdown, your stares, do not hurt me because I don’t even notice. However, those stares and nasty comments do hurt my parents and family. This is a hard time for us and you being rude does not make it any easier. We have a right to be in public without scrutiny, just like everyone else.

2. I wish you knew that just because I may be non-verbal or learn different from everyone else, it can make me an easy target for bullying or even abuse. I want you to know that if you hurt me in this way, you better hope the authorities take care of you before my parents have a chance to get a hold of you.

1. I wish you knew that because I may not show eye contact to my parents, hug them or even tell them that I love them does not mean that I don’t care about them. Like I said above, my parents are SPECIAL and through all of that, deep down they can feel my love, my heart and my soul and know that I love them more than any words could ever say. They are my hero.

I wrote this in dedication of my son Brenden. Mommy loves you. ♥

 Written by: Always Unique Totally Intelligent Sometimes Mysterious

Autister skal finde fejl i softwaren

Lige bortset fra at autisme ikke er en sygdom, men en udviklingsforstyrrelse, er det en meget interessant artikel jeg har læst i EPN.DK 20. maj 2013:


Softwareselskabet SAP har indgået en aftale med Specialisterne i Danmark om at ansætte autister. »De nyder at finde fejl,« lyder det.
Det er ikke sært, at autister har svært ved at klemme sig ind på arbejdsmarkedet.
I én ordbog står der, at de er udviklingsforstyrrede; i et andet opslagsværk står der, at de er asociale og stereotype i deres adfærd. Det er for så vidt rigtigt nok. Men autister er også mere end det – de er ekstremt detaljefokuserede, og det begynder så småt at dæmre for erhvervslivet.
I hvert fald har det tyske softwareselskab SAP netop indgået en aftale med det danske konsulenthus Specialisterne, der siden 2003 har forsøgt at dirke arbejdsmarkedet op for den marginaliserede befolkningsgruppe.
Som det første multinationale selskab har SAP lavet en aftale med Specialisterne om at ansætte autister i så godt som hvert et verdenshjørne af virksomheden.
Samarbejdet blev indledt i Indien og Irland og spreder sig i løbet af 2013 til USA og Canada og videre derfra.

Ikke Rain Man-typer

Målet for SAP er at afspejle Jordens befolkning i sit medarbejderkartotek i år 2020.
Da 1 pct. lider af autisme i let eller svær grad, skal den tyske virksomhed ansætte 600 autister i de kommende år. Det lyder besværligt, men er bestemt indsatsen værd, mener Specialisternes adm. direktør, Steen Thygesen.
»De folk, vi arbejder med, er gode til at koncentrere sig. De er utroligt fokuserede, når de engagerer sig i noget. De bevarer opmærksomheden, mens normale mennesker har svært ved at koncentrere sig, fordi opgaven måske strækker sig over lang tid og er meget gentagende. Vi har opdaget, at store mængder af data og finkontrol er gode områder for dem,« forklarer Steen Thygesen.
Hos SAP skal autisterne bl.a. fungere som operatører, software-testere og data-specialister. De bliver ansat på samme vilkår som de øvrige medarbejdere, men en del af dem vil dog kun kunne varetage et fleksjob.
MISSION
Specialisterne
  • Specialisterne blev stiftet af Thorkil Sonne i 2003, efter at hans treårige søn fik stillet diagnosen autisme. Målet er at ændre samfundets - og ikke mindst erhvervslivets - holdning til sygdommen ved hjælp af budskaber som: "Kan du finde fejlen? Det kan vi" og "Mangler I nogen til at finde nålen i høstakken?"
  • Specialisterne havde oprindeligt til huse i Aarhus, men hovedsædet er nu flyttet til Ballerup, og via lokale samarbejder er den danske model efterhånden ved at sprede sig til 10 lande.

Det gode eksempel

»De nyder at finde de fejl, som andre ikke nødvendigvis falder over,« fortsætter Steen Thygesen, men han understreger, at personerne i programmet ikke har denne evne alene fra deres sygdom.
»Det er ikke nødvendigvis "Rain Man"-typer, vi arbejder med. Vi har både folk med ph.d. og mastergrader samt folk, der aldrig har fået en uddannelse, fordi det var for stort et skridt for dem,« siger direktøren med henvisning til filmen fra 1988, hvor Dustin Hoffman tæller tandstikker, memorerer telefonbogen og vinder stort i Las Vegas, alt imens han er svær at få øjenkontakt med.
Det sidste skyldes en fobisk angst og overfølsomhed over for sanseindtryk, som ofte følger med sygdommen.
Derfor har virksomheder brug for nogle flere værktøjer – flere gode eksempler – til at håndtere ansatte med autisme, mener Steen Thygesen og fremhæver amerikanske Wal-Mart for at tage sig godt af folk med diagnosen.
Samfundet kan nemlig spare milliarder af kroner ved at give autisterne en konkret mission. Og det samme kan virksomhederne såmænd, lyder det fra SAP’s danske landechef, Jørn Jacobsen.

En konkurrencefordel

»I SAP har vi gennem mange år arbejdet med talent og med at redefinere den måde, vi ser talent. Alle mennesker har særlige kompetencer, og dem vil vi gerne bringe i spil,« siger han og fortsætter:
»Vi ser en klar konkurrencefordel i at bruge personer med autismes helt unikke talenter, samtidig med at vi giver dem et arbejde med både indhold og værdi,« beretter Jørn Jacobsen, som satser på, at specialistprogrammet også vil blive udrullet i Tyskland og Skandinavien.
»Vi har ambitioner med det. Vi tror, at vi på den måde ruster virksomheden bedst til fremtiden.«



søndag den 19. maj 2013

En håndsrækning til voksne er en gave til børn

Hurraaa, vi skal på PREP-kursus......jeg glæder mig helt vildt.


"Som forældre til et eller flere børn med særlige behov, har man store udfordringer hver dag. Det kan være svært at få enderne til at nå sammen og samtidig finde tiden og energien til at værne om sit parforhold.
Et PREP-kursus giver inspiration til at se på samlivet med nye øjne og giver enkle redskaber, der kan hjælpe jer med at blive bedre til at snakke konstruktivt om de ting der er svære.
Center for Familieudvikling har erfaring med, at mange par, der har børn med særlige behov, oplever problemer i deres parforhold. Vi har derfor valgt at udbyde nogle PREP-kurser, som henvender sig til denne specifikke målgruppe.
Tematikkerne og opgaverne på kurset er de samme som på andre PREP-kurser, mens eksempler og problemstillinger i løbet af kurset hele tiden har for øje, at I som kursister har et fælles udgangspunkt.
Der er således stadig tale om et parforholdskursus, og ikke et kursus i selve forældrerollen."

Kurset er gennem Center for Familieudvikling. De afholder mange forskellige slags kurser for familier og børn. Det kursus vi skal på, er for forældre til børn med særlige behov. Som deltager på PREP-kurser, kan man desuden søge om forskellige tilskudsmuligheder via Ankestyrelsens satspuljer, der har til formål at støtte familier med børn under 18 år.